Freddy Poulsen

Freddy Poulsen
PseudonymFreddy Fraek Rediger på Wikidata
Født22. november 1935 Rediger på Wikidata
Død24. oktober 2016 (80 år) Rediger på Wikidata
GravstedHolmens Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBilledhugger, sanger, skuespiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Freddy Poulsen (født 22. november 1935, død 24. oktober 2016[1]), også kendt under kunstnernavnet Freddy Fræk, som senere blev ændret til Freddy Fraek, var en dansk sanger, banjospiller, skuespiller, grafiker, skulptør og rumkunstner. Freddy Poulsen blev udlært smed. I 1966 tog han afgangseksamen fra Kunstakademiet i København, hvor han senere var lektor.

Op gennem 1950'erne og 1960'erne var Freddy Poulsen til jazz, men bevægede sig gradvis over til visesang og børnesang, hvor han især blev bemærket for sin glade og ubekymrede tilgang til musikken, hvilket stod i skarp kontrast til tidens spirende politisk prægede protestsangere. Freddy Poulsen medvirkede i både spillefilm og tv-serier. Mest kendt er hans rolle som Frede i tv-serien Sonja fra Saxogade. Freddy Poulsen blev også kendt for at spille på kazoo, og i 1960'erne og de tidlige 1970'ere var han så dominerende på instrumentet, at dette ofte bare blev omtalt som en Freddy Fræk-fløjte.

Fra slutningen af 1970'erne gled musikken stadig mere i baggrunden, og Freddy Poulsen, der nu kaldte sig det internationalt mere mundrette Freddy Fraek, skabte sig en ny karriere som udøvende grafiker og skulptør med flere separat- og gruppeudstillinger, ligesom han har udsmykket offentlige rum i både ind- og udland.

Privat dannede Freddy Poulsen par med den svenske kunstner Gun Gordillo, som har gjort sig bemærket med sine lysskulpturer, der formes og tegnes med neonrør. De mødtes, mens de var lektorer ved Kunstakademiet i København [2]. Freddy har sønnen Jens Bo Fraek, der er belysningsmester og har sat lys til en række danske film- og tv-produktioner. [3]

  1. ^ "Sangeren og kunstneren Freddy Fræk er død". dr.dk. Ritzau. 24. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2016. Hentet 24. oktober 2016.
  2. ^ Fræk date mellem lys og stål Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine (artikel af Jørgen Hansen i Internetavisen jp.dk den 8. april 2006)
  3. ^ AVM – AudioVisuelle Medier: Troværdig, diffus lyslægning Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine (artikel om Jens Bo Poulsen)

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search