Freden i Roskilde

Freden i Roskilde blev forhandlet i Høje Taastrup præstegård og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde domkirke. Fra dansk side var indgåelsen af fredsaftalen et forsøg på at forhindre et totalt nederlag til Sverige i Første Karl Gustav-krig, og dermed det danske riges udslettelse. Fra svensk side var ambitionen at tage gevinsterne fra lynkrigen hjem uden at risikere et feltslag mod de relativt stærke danske styrker i København. Den danske delegation blev ledet af rigshofmester Joakim Gersdorff og rigsråd Christen Skeel, mens svenskerne var repræsenteret af rigsråd Sten Nilsson Bielke og den danske overløber Corfitz Ulfeldt. Som mæglere fungerede englænderen Philip Meadowe og franskmanden Hugues de Terlon. Den svenske konge havde derimod afvist at lade en repræsentant for Danmarks allierede Nederlandene deltage.

I august samme år genoptog Sverige dog krigshandlingerne i Anden Karl Gustav-krig, da den svenske konge ikke var tilfreds med resultatet af freden. Fredsslutningen den 27. maj 1660 efter denne krig stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden. Ændringer var bl.a. at Bornholm (med Ertholmene) tilbageførtes til den danske krone og Trondhjems len til den norske krone.