Frihed

Artiklen er en del af serien om
Frihed
Efter koncept

Filosofisk frihed
Politisk frihed
Frihed
Selvejerskab

Efter form

Forsamlingsfrihed
Foreningsfrihed
Krop: beklædning, modifikation
Frihed fra statsmagten
Bevægelsesfrihed
Pressefrihed
Tros- og religionsfrihed
Fri software
Ytringsfrihed
Tankefrihed

Andre

Censur
Tvang
Menneskerettigheder
Indekser
Gennemsigtighed
Negativ frihed
Positiv frihed

For alternative betydninger, se Frihed (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frihed)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.

Politiske filosofier med rod i hhv. individualisme og socialisme har ofte forskellige opfattelser af frihed: individualistiske og liberale frihedskoncepter relaterer til individets frihed fra andres tvang, mens man ofte i socialistisk perspektiv sætter lighedstegn mellem frihed og lighed, med den underliggende påstand at frihed uden lighed blot vil være de magtfuldes dominans.

I John Stuart Mills værk, On Liberty, erkendte han som den første forskellen mellem frihed til at handle, og frihed som fravær af tvang. I bogen Two Concepts of Liberty forklarede Isaiah Berlin forskellen mellem disse to perspektiver som to modsatrettede former for frihed: positiv frihed og negativ frihed. Den sidste form betegner de omstændigheder hvor et individ er beskyttet mod tyranni og vilkårlig magtudøvelse, mens den første medfører visse borgerrettigheder, som f.eks. retten til at stille op til valg.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search