Gorganbugten

Gorganbugten

Gorganbugten (persisk: خلیج گرگان) er den største golf i det Kaspiske Hav.[1] Den ligger i Iran i den sydøstligste del af Det Kaspiske Hav og er næsten afskåret fra dette af den langstrakte halvø Miankaleh mod nord. Det er kun forbindelse mellem Gorganbugten og resten af havet i den østlige side af bugten.

Bugten og halvøen danner et vådområde på ca. 100.000 ha med en maksimal dybde på 2 meter i bugten.[2] Området rummer ferskvandssumpe og sæsonoversvømmet skov og en ferskvandslagune med omfattende rørskove. Området et er vigtigt yngle- og overvintringsområde for mange vandfugle, blandt andre pelikaner, skarver, hejrer, flamingoer og gæs. Bugten og de tilstødende landarealer blev udnævmt til Ramsarområde i 1975.[3]

Området lider alvorligt af forurening og faldende vandstand på grund af stigende forurening og mindre tilførsel af vand fra opdæmmede floder.[4] Ifølge et medlem af Caspian Sea National Research Center vil bugten være forsvundet i 2025 hvis der ikke gøres noget.[5]

  1. ^ "Gorgan Gulf in Gorgan , [Iran Tourism & Touring Organization]". www.itto.org. Hentet 2018-03-30.
  2. ^ Carp, Erik (1980), Directory of Wetlands of International Importance in the Western Palearctic (engelsk), IUCN, ISBN 978-2-88032-300-4
  3. ^ "Miankaleh Peninsula, Gorgan Bay and Lapoo-Zaghmarz Ab-bandan", Ramsar Sites Information Service (engelsk), hentet 10. december 2020
  4. ^ "Iran: The Caspian Sea and the Gulf of Gorgan in Critical Conditions", iranfocus.com (engelsk), 25. juli 2017, hentet 10. december 2020
  5. ^ "Gulf of Gorgan Dying in Silence". Financial Tribune (engelsk). 1. august 2018. Hentet 2. juni 2019.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search