Gottfred Matthison-Hansen | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Født | 1. november 1832 ![]() Roskilde, Danmark ![]() |
Død | 14. oktober 1909 (76 år) ![]() København, Kongeriget Danmark ![]() |
Statsborger | Danmark ![]() |
Far | Hans Matthison-Hansen ![]() |
Søskende | Waage Matthison-Hansen ![]() |
Beskæftigelse | Komponist ![]() |
Instrumenter | |
Orgel ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Johan Gottfred Matthison-Hansen, også som Johann eller Gotfred (1. november 1832 i Roskilde – 14. oktober 1909 i København) var en dansk orgelvirtuos og komponist. Han var søn af organisten og komponisten Hans Matthison-Hansen.
Efter sin studetereksamen påbegyndte Matthison-Hansen et jurastudium, men ligesom sin far skiftede han retning og blev musiker og komponist. Efter en vellykket debut i Malmø 1856 lagde han de juridiske bøger bort og helligede sig udelt til musikken. 1859 blev han organist ved Frederiks Tyske Kirke i København, fra 1871 ved Sankt Johannes og fra 1881-1909 ved Trinitatis Kirke. Han udviklede sig, ligesom sin far, til en af sin tids betydeligste organister og orgelkomponister. I 1863 fik han Det anckerske Legat og drog på studierejse til Tyskland. Ved hjemkomsten var han med til at stifte koncertforeningen Euterpe.
Ved konservatoriets stiftelse 1867 blev han lærer i orgelspil, senere også i klaverspil. Blandt sine elever talte han Johan Bartholdy, Jørgen Ditleff Bondesen, Asger Hamerik, Gustav Helsted, Johan Adam Krygell, P.E. Lange-Müller, Otto Malling og Frederik Rung. I 1891 blev han professor og fra 1900 blev han medlem af bestyrelsen. Ved sin virksomhed og ved forskellige studierejser modnedes han til den fremragende orgelspiller, han var, kendt som sådan også i udlandet, særlig i Tyskland, hvor han ofte optrådte ved tonekunstnerforsamlinger og andre betydelige lejligheder. I en lang årrække afholdt han årligt 3-4 eftermiddagskoncerter i Trinitatis Kirke, hvor han fremførte værker af den klassiske og moderne orgellitteratur. Desuden gav han i årene 1874-1877 ca. 100 koncerter rundt om i danske byer. I 1898 udnævntes han til Ridder af Dannebrog.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search