Gottfried Wilhelm Leibniz

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Gottfried Leibniz
Christoph Bernhard Francke: portræt af Gottfried Leibniz (ca. 1695), Herzog Anton Ulrich-Museum.
Personlig information
Født	1. juli 1646 Leipzig, Sachsen, Tyskland
Død	14. november 1716 (70 år) Hannover, Niedersachsen, Tyskland
Gravsted	Neustädter Hof- und Stadtkirche St. Johannis
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Friedrich-Schiller-Universität Jena (1663-1663), Leipzig Universitet (1661-1666), Alte Nikolaischule (1653-1661), Thomasschule zu Leipzig, Universität Altdorf (1666-1667)
Elev af	Jakob Thomasius, Erhard Weigel, Bartholomäus Leonhard von Schwendendörffer
Medlem af	Royal Society (fra 1673), Académie des sciences (1700), Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1700), Pavelige Videnskabsakademi (1689)
Beskæftigelse	Filosof, matematiker, politisk rådgiver
Fagområde	Kristen apologetik, matematisk analyse
Arbejdsgiver	Leipzig Universitet
Arbejdssted	Hannover (fra 1676), Wien (1712-1714), Leipzig, Rom, Wolfenbüttel (fra 1690), Altdorf bei Nürnberg, Berlin, London, Paris
Elever	Jakob Bernoulli, Johann Bernoulli, Rafael Levi
Kendt for	Integralregning
Bevægelse	Rationalisme
Påvirket af	Hypatia af Alexandria, Jakob Bernoulli, Johann Amos Comenius, Maimonides, Blaise Pascal med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Han arbejdede ihærdigt for at skabe en religiøs verdensfred, idet han søgte at forene videnskab og religion i en helhed. Han arbejdede også med en ide om et folkenes forbund, der skulle bygge på staternes ligeret. Han anses for den sidste polyhistor, der beherskede hele sin samtids viden og kundskab.