Gotthold Ephraim Lessing

Gotthold Ephraim Lessing
Tysk litteratur
Oplysningstiden
Personlig information
Født22. januar 1729 Rediger på Wikidata
Kamenz, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død15. februar 1781 (52 år) Rediger på Wikidata
Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedBraunschweig Rediger på Wikidata
FarJohann Gottfried Lessing Rediger på Wikidata
SøskendeTheophilius Lessing Rediger på Wikidata
ÆgtefælleEva König Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLeipzig Universitet (fra 1746),
Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg (1751-1752) Rediger på Wikidata
Medlem afDet Preussiske Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog, kunsthistoriker, bibliotekar, journalist, dramatiker, forfatter, litteraturkritiker, dramaturg, filosof, digter med flere Rediger på Wikidata
FagområdeScenekunst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedHamborg, Leipzig, Wolfenbüttel, Wittenberg Rediger på Wikidata
Kendte værkerMiss Sara Sampson, Laokoon eller Om Grænserne for Maleri og Poesi, Nathan den vise, Emilia Galotti Rediger på Wikidata
GenreDrama Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gotthold Ephraim Lessing (født 22. januar 1729, død 15. februar 1781 i Kamenz (i Sachsen), var en tysk filosof, forfatter og kunstkritiker. Hans skuespil og teoretiske skrifter havde en stor indflydelse på tysk og vestlig litteratur. Han anses bredt af teaterhistorikere for at være verdens første dramaturg. Mange af oplysningstidens ideer levede i hans forfatterskab, ikke mindst ideen om fornuftens religion og ideen om religiøs tolerance.

Som en ledende repræsentant for den tyske oplysningstid blev han en pioner for borgerskabets nye selvtillid. Derfor kæmpede han også for befrielsen af det spirende borgerskab fra adelens magt. Ideen om frihed – for teatret og for religionen – løber som en rød tråd gennem hele hans liv.

Hans teoretiske skrifter såvel som hans teaterstykker var præget af en vittig-ironisk stil og en præcis polemik. Han brugte gerne dialogformen, som imødekom hans hensigt om altid at se på en sag fra flere sider. Han betragtede ikke sandheden som noget solidt, der besiddes én gang for alle, men som et ideal, som man nærmer sig i en proces, men som man aldrig når fuldstændigt.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search