Guldhornene

For alternative betydninger, se Guldhornene (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Guldhornene)

54°57′31″N 8°48′45″Ø / 54.958691°N 8.812535°Ø / 54.958691; 8.812535

De nye rekonstruktioner af guldhornene

Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik. De udgør emnet for Adam Oehlenschlägers digt af samme navn. Hornene blev fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i henholdsvis 1639 og 1734. I 1802 blev de stjålet og omsmeltet, men efter tegninger blev der i 1860 lavet et sæt rekonstruktioner som blev udstillet på Nationalmuseet. Efter at det i 1940'erne blev påpeget, at det første sæt rekonstruktioner ikke var korrekte, blev der både i 1945 og 1979 fremstillet nye sæt, som begge var snoede og mere korrekte i forhold til de originale tegninger og opmålinger. Rekonstruktionerne fra 1860 og 1979 er i dag udstillet på Nationalmuseet i København. Simon Spies' guldhornsrekonstruktioner, som er magen til, og fremstillet samtidig med Nationalmuseets fra 1979, blev d. 23. februar 2022 foræret til Museum Sønderjylland af Janni Spies.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search