Herman Bang

Herman Bang
Dansk litteratur
19. og 20. århundrede
Personlig information
Fulde navnHerman Joachim Bang
Født20. april 1857
Asserballe[1]
Død29. januar 1912 (54 år)
Ogden
GravstedVestre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSelvbiograf, journalist, forfatter, litteraturkritiker Rediger på Wikidata
Kendte værkerStille Eksistenser
Haabløse Slægter
Ved Vejen
GenreRomaner, noveller, digte
Litterær bevægelseDet moderne gennembrud
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Herman Joachim Bang (født 20. april 1857, død 29. januar 1912) var dansk forfatter, journalist og kritiker, der navnlig er kendt for sine portrætter af "stille eksistenser" og for sin impressionistiske skrivestil[2]. Bang blev født i Asserballe[1]Als i hertugdømmet Slesvig som søn af sognets præst Frederik Ludvig Bang (1816-1875) og hustru Thora Elisabeth Salomine Blach (1829-1871), og var sønnesøn af kongelig livlæge Oluf Lundt Bang.

I 1863 overtog faderen kaldet som sognepræst i Vor Frelsers sogn i Horsens og bosatte sig med familien i en nærliggende lejlighed i Søndergade 41[3]. Ud over sine forældre havde Herman Bang i 1870 2 ældre og 4 yngre søskende[4]. Efter moderens død af tuberkulose i 1871 kun 41 år gammel overtog faderen i 1872 kaldet som sognepræst i Tersløse SognSjælland.[3]

Nogle få måneder før faderens død blev Herman Bang student fra Sorø Akademi 1875 og påbegyndte derefter studier i jura og statsvidenskab ved Københavns Universitet med henblik på at blive diplomat, efter farfarens ønske, men afbrød studierne i 1877 og ansattes året efter som journalist ved den konservative avis Dagbladet.

Bangs registrerede bopælsadresser i København var i hans seneste år Hovedvagtsgade 6, 1. sal (1896), Slagelsegade 22, stuen (1897), Frederiksborggade 31, 2. sal (1899), Gl. Kongevej 25, 4. sal (1900), Lille Strandstræde 20, 1. sal (1909) og Gl. Kongevej 11 (1911). [5] [6]

Om hans hyppigt vekslende ophold i udlandet vidner hans sidste breve – fra Bergen, Svanøy, Bergen, Ålesund, Florø, Ålesund, Bergen, Kristiania (juni-juli 1911), fra Göteborg, Stockholm, Helsingborg, Landskrona, Ystad, Kristianstad, Jönköping, Linköping, Stockholm, Norrköping, Örebro, Norrköping, Lund, Malmö, Stockholm (oktober-november 1911), fra Helsingfors (november 1911), fra Sankt Petersborg og Moskva (december 1911) og fra Berlin (december 1911 – januar 1912), inden han med damperen S/S Moltke afrejste fra Cuxhaven lørdag den 6. januar 1912 via Boulogne-sur-Mer og Southampton mod New York med ankomst torsdag den 18. januar 1912 – 11 dage før hans død.[7]

Bang døde i Ogden i Utah under en togrejse fra Chicago til San Francisco i forbindelse med en oplæsningsturné i USA[8] og er begravet på Vestre Kirkegård i København.

  1. ^ a b Kirkebog for Asserballe Sogn, ("1843-1884" s. 66; opslag 34, nr. 5) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. ^ Dansk Litteraturhistorie https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Den_impressionistiske_stil
  3. ^ a b Horsens Leksikon https://horsensleksikon.dk/herman_bang/
  4. ^ Folketælling 1. februar 1870
  5. ^ Politiets Registerblade
  6. ^ Politiets Mandtaller, Gl. Kongevej 11, november 1911
  7. ^ Herman Bangs breve https://tekstnet.dk/books/bang-h_letters/
  8. ^ Herman Bangs sidste rejse (Weekendavisen, 28. august 2009)

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search