Hjernevask

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
En satirisk skildring af hjernevask

Hjernevask er et sæt teknikker, der kan virke på den menneskelige hjerne for at skabe ændring af overbevisninger'(Kathleen Taylor)

Begrebet hjernevask opstod i kølvandet på Koreakrigen, hvor en række amerikanske soldater, der havde været i kinesisk krigsfangenskab havde fået helt andre holdninger til krigen og til kommunismen. Det var for en krigsførende magt utænkeligt, at soldaterne bare var blevet overbevist ad rationel vej; der måtte stikke noget under. Man kaldte det hjernevask, ikke for at fortælle, at hjernen var vasket ren, men at den var blevet omstruktureret og havde gjort hjernernes ejermænd til robotter. Kineserne selv kaldte det tankereform eller genopdragelse. De mente, at hvad der var sket med fangerne, skyldtes, at de havde indset, at deres land havde taget fejl, og at kineserne havde ret.

Den folkelige forestilling om en hjernevasket person er, at ved en fjernstyret påvirkning af hjernen kan man ændre hans personlighed, som familien mente, at bombemanden var blevet forvandlet. Det er både et begreb, der indbyder til forskrækkelse og mærkelig nok også til beroligelse. Forskrækkelse, fordi det altså tilsyneladende kan gøres med folk mod deres vilje. Og hvem vil det gå ud over næste gang? … Af samme grunde er det et beroligende begreb: Det fratager den aktuelle gerningsmand skylden. Han er jo blevet fjernstyret. Og det gør det muligt at pege på en virkelig skyldig, bagmanden, hjernevaskeren, ….

Kathleen Taylor siger: ”Vi må se mere realistisk på hjernevask, ikke som sort magi, men i sekulære, videnskabelige termer, som et sæt teknikker, der kan virke på den menneskelige hjerne for at skabe ændring af overbevisninger. Mennesker undergår, under særlige omstændigheder, dramatiske ændringer af overbevisninger på forbløffende korte tidsperioder. Somme tider er de nye overbevisninger ligefrem bizarre … Men mærkværdigheden eller det moralsk forkastelige i en overbevisning er ikke nogen forhindring i forståelsen af, hvordan den kan blive præget i en persons sind.”

Ligegyldigt om der er tale om en fange i en krigsfangelejr, en kults hovedkvarter eller en radikal moske, er det de samme grundlæggende teknikker, der bliver ved med at dukke op: isolation, kontrol, usikkerhed, gentagelse og følelsesmæssig manipulation.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search