Hubble Ultra Deep Field, eller HUDF, er et billede af et lille område af det ydre rum i stjernebilledet Kemiske Ovn (Fornax). Det er fremstillet af data fra Hubble-rumteleskopet, som blev indsamlet i perioden 3. september 2003 til 16. januar 2004. Det var, inden offentliggørelsen af Hubble Extreme Deep Field, det dybeste billede af universet, som nogensinde var taget i synligt lys, idet det når ud til en afstand, der svarer til at se mere end 13 milliarder år tilbage i tiden.
Hensigten med billedet var primært at skaffe materiale til belysning af galaksers opståen og udvikling. Billedet er i samme tradition som Hubble Deep Field og Hubble Deep Field South, som blev taget med det ældre kamera WFPC2, der gav mindre dybde og dækkede et mindre areal af himlen.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search