Hubert Humphrey

Hubert Humphrey
38. vicepræsident af USA
Embedsperiode
20. januar 1965 – 20. januar 1969
PræsidentLyndon B. Johnson
ForegåendeLyndon B. Johnson
Efterfulgt afSpiro Agnew
Senator fra Minnesota
Embedsperiode
3. januar 1949 – 30. december 1964
ForegåendeJoseph H. Ball
Efterfulgt afWalter Mondale
Embedsperiode
3. januar 1971 – 13. januar 1978
ForegåendeEugene McCarthy
Efterfulgt afMuriel Humphrey
Vicepræsident pro tempore af Senatet
Embedsperiode
3. januar 1977 – 13. januar 1978
PræsidentJames Eastland
ForegåendeKonstituerende vicepræsident
Efterfulgt afGeorge J. Mitchell
(Optog embedet 3. januar 1987)
Borgmester af Minneapolis
Embedsperiode
2. juli 1945 – 30. november 1948
ForegåendeMarvin L. Kline
Efterfulgt afEric G. Hoyer
Personlige detaljer
Født27. maj 1911
Wallace, South Dakota, USA USA
Død13. januar 1978
Waverly, Minnesota, USA USA (66 år)
DødsårsagBlærecancer
GravstedMinneapolis, Minnesota
Fulde navnHubert Horatio Humphrey, Jr.
Statsborger­skabAmerikansk
Politisk partiDemokratiske parti
Ægtefælle(r)Muriel Buck Humphrey (1936-1978, hans død)
Børn4
FarHubert Horatio Humphrey
BopælWaverly, Minnesota
Uddannelses­stedLouisiana State University
University of Minnesota
ReligionKongregationalisterne
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hubert Horatio Humphrey, Jr. (27. maj 191113. januar 1978) var en amerikansk politiker, der holdt embedet som den amerikanske vicepræsident i perioden fra den 20. januar 1965 til den 20. januar 1969 under præsident Lyndon B. Johnson anden og sidste periode[1]. Han blev i 1968 valgt som demokraternes præsidentkandidat i håbet om at efterfølge Lyndon B. Johnson, men endte med at tabe til den republikanske Richard Nixon i et smalt nederlag[2]. Efterfølgende tiltrådte han som senator fra Minnesota i 1971. Dette var en post han ville have indtil hans død den 13. januar 1978. Humphrey havde dog allerede besiddet dette embede fra 1949 til 1964[3].

Selvom Hubert Humphrey blev født i South Dakota, var han bosat det meste af sit liv i nabostaten Minnesota, hvor han også ligger begravet. Han repræsenterede derfor også Minnesota i præsidentvalget 1968[4]. Humphrey var i størstedelen af hans politiske karriere kendt for hans mundtlige talent og vældige følelsesregister, hvilket kunne ses i de mange taler han holdt, hvor flere af dem efterlod ham i tårer. Dette havde et stort følelsesmæssigt indtryk på de befolkningsgrupper, han talte til, hvilket helt sikkert var en af grundende til han slog demokratiske modstandere Eugene McCarthy og Robert F. Kennedy til at bekomme den demokratiske kandidat ved valget i 1968. Han blev af tidligere præsident Harry S. Truman omtalt som en "Rembrandt med ord", selvom denne også mente, at han til tider kunne tale over sig[5].

Hubert Humphrey blev født i den lille by Wallace, South Dakota og bestod afgangseksamen fra University of Minnesota i 1939 og modtog året senere en kandidatgrad fra Louisiana State University. Han arbejde for diverse universiteter under 2. verdenskrig som assistentunderviser i politisk videnskab indtil han blev borgmester for Minnesotas største by, Minneapolis, i 1945. Denne titel ville han holde indtil 1948; tre år senere[6]. Han blev valgt som den første demokratiske senator fra Minnesota november samme år, hvilket gjorde han måtte forlade sin post som borgmester. Efter flere genvalg fungerede han som senator fra Minnesota indtil 1964, da han blev spurgt af siddende præsident og kandidat, Lyndon B. Johnson, om at fungere som vicepræsidentskandidat for ham. Humphrey takkede ja, og efter en demokratisk sejr ved valget i 1964 blev Humphrey vicepræsident for Amerikas Forenede Stater den 20. januar 1965[7]. I modsætning til præsidenten, Lyndon B. Johnson, som ikke havde syntes om det "magtesløse" job under John F. Kennedys ledelse, nød Humphrey det højtrangerende embede[5].

Hubert Humphrey giftede sig med Muriel Fay Buck i 1936 med hvem han ville få fire børn. Han døde af blærecancer den 13. januar 1978 i sit hjem i Waverly, Minnesota[5][4]. Han holdt stadig embedet som senator for Minnesota indtil hans død, hvorefter hans kone overtog embedet indtil perioden var ovre. Dermed blev Muriel Buck Humphrey den første tidligere Andendame af USA til at holde et politisk embede[8].

  1. ^ Hubert Humphrey Arkiveret 12. februar 2021 hos Wayback Machine, Encyclopædia Britannica
  2. ^ Hubert Horatio Humphrey Arkiveret 19. november 2000 hos Wayback Machine Vice President, 1965-1969, compiled by LBJ Library staff
  3. ^ The New York Times: America's Forgotten Liberal, den 26. maj 2011 af Rick Perlstein
  4. ^ a b Hubert H. Humphrey, History.com
  5. ^ a b c United States Senate - Hubert H. Humphrey, 38th Vice President (1965-1969)
  6. ^ HUMPHREY, Hubert Horatio, Jr., Biographical Directory of the United States Congress
  7. ^ Gale Family Library, Hubert H. Humphrey: Mayor, Senator and Vice-President: Overview
  8. ^ Los Angeles Times, Muriel Humphrey Brown; Widow of Senator (nekrolog), udgivet den 21. september 1998

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search