Husayn ibn Ali

Husayn al-Shahīd Imāmer af Shiʿa-islam
Rang	Tredje tolver/zaydi/mustaʿlī imam Anden nizārī imam
Navn	Husayn ibn ʿAlī
Kunya	Abu ‘Abdillāh[1][2] Posthumt: *Abu al-Ahrār[3] (Arabisk: Frihedens Fader)
Født	3.[1] eller 5.[4] shaabân 4 AH[1][4] ≈ 8. jan. 626 e.v.t.
Død	10. muharram 61 AH[1] ≈ 10. okt. 680 e.v.t.
Fødested	Madīnah[1]
Begravet	Imam Husayn-moskéen, Karbalā
Levetid	Før Imamatet: 46 år (4 – 50AH) – 7 år med sin bedstefader [Muhammad] – 7 år med sin moder Fāṭimah – 36 år med sin fader ʿAlī – 46 år med sin broder Hasan Imamat: 11 år (50 – 61AH)
Titler	ash-Shahīd[3] (Arabisk: Martyren) *as-Sibt[3] (Arabisk:Sønnesønnen) *Sayyidush Shabābi Ahlil Jannah[3][5] (Arabisk: Lederen for Ungdommen i Paradiset) *ar-Rashīd[3] (Arabisk:Den retfærdigt ledte) *at-Tābi li Mardhātillāh[3] (Arabisk: Følgeren af Guds Vilje) *al-Mubārak[3] (Arabisk: Den Velsignede) *at-Tayyib[3] (Arabisk: Den Rene) *Sayyid ush-Shuhadā[1] (Arabisk:Lederen af Martyrerne) *al-Wafī[3] (Arabisk: Den Loyale)
Ægtefælle(r)	Shahrbānū bint Yazdgerd III Umm Rubāb Umm Laylā Umm Is'hāq bint Talha
Fader	ʿAlī
Moder	Fāṭimah
Børn	ʿAlī ibn Husayn, ʿAlī al-Akbar, ʿAlī al-Aṣghar, Sukayna bint Husayn, Fāṭimah Sughrá.
ʿAlī · Hasan · Husayn al-Sajjād · al-Bāqir · al-Sādiq Mūsā (Tolver) · Ismāʿīl (Ismāʿīli)

Husayn ibn ʿAlī ibn Abū Tālib (3. Shaabân 625 i Medina – 10. Muharram 685 ved Karbalā) var barnebarn af den muslimske profet Muhammed og søn af ʿAlī (den første imam og den fjerde historiske kalif) og Fātima al-Zahrā, datter af profeten Muhammad. Husayn er vigtig i islām, fordi han er medlem af Ahl al-Bayt (Muhammads husstand) og Ahl al-Kisā og shiitisk imam og en af de Fjorten Ufejlbarlige i tolver-shiismen.

Husayn ibn ʿAlī er æret som en martyr, som kæmpede mod tyranni, fordi han nægtede at sværge trosskab over for Yazid 1.,^[6] umayyadernes kalif. Han gik i spidsen for at skabe et regime, som ville genindføre et "ægte" islamisk styre i modsætning til, hvad han betragtede som umayyadernes uretfærdige styre.^[6] Som konsekvens heraf blev han dræbt og halshugget under Slaget ved Karbalā i 680 (61 AH) af Shimr ibn Thil-Jawshan.^[7] Hævnen for Husayns død blev til en samlende faktor, som hjalp med at underminere umayyade-kalifatet, og som gav næring til opblomstringen af en mægtig shia-bevægelse.^[6]

1. ^ ^{a b c d e f} A Brief History of The Fourteen Infallibles. Qum: Ansariyan Publications. 2004. s. 95.
2. ^ Kitab al-Irshad. s. 198.
3. ^ ^{a b c d e f g h i} al-Qarashi, Baqir Shareef (2007). The life of Imam Husain. Qum: Ansariyan Publications. s. 58.
4. ^ ^{a b} al-Qarashi, Baqir Shareef (2007). The life of Imam Husain. Qum: Ansariyan Publications. s. 51.
5. ^ Tirmidhi, Vol. II, p. 221 ; تاريخ الخلفاء، ص189
6. ^ ^{a b c} "al-Hussein ibn 'Ali". Encyclopedia Britannica Online. {{cite encyclopedia}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
7. ^ Gordon, 2005, pp. 144-146