Igor Stravinskij

Igor Stravinskij
Fotografisk portræt fra ca. 1920 Fotograf: Ukendt.
Information
Født	Igor Fjodorovitj Stravinskij 17. juni 1882 Oranienbaum, Det Russiske Kejserrige
Død	6. april 1971 (88 år) i New York, USA New York City, New York, USA
Dødsmåde	Naturlige årsager
Dødsårsag	Hjerteinsufficiens
Gravsted	San Michele kirkegård
Statsborger	Frankrig, USA, Det Russiske Kejserrige, Schweiz
Bopæl	Biarritz, Rom, Nice, Schweiz, New York City, Sankt Petersborg, Morges Distriktet, Voreppe, West Hollywood, Paris
Far	Fjodor Stravinskij
Søskende	Juri Stravinskij
Ægtefæller	Vera de Bosset (1940-1971), Jekaterina Nosenko (1906-1939)
Børn	Théodore (Stravinsky) Strawinsky, Soulima Strawinski
Sprog	Fransk, engelsk, russisk
Genre	Moderne klassisk
Beskæftigelse	Komponist Dirigent Pianist
Medlem af	Kungliga Musikaliska Akademien, American Academy of Arts and Letters, American Academy of Arts and Sciences med flere
Aktive år	1905 - 1971
Pladeselskab	Columbia Records, RCA Victor, CBS
Har påvirket	Steve Reich Thomas Adès Judith Weir John Adams Elliott Carter Louis Andriessen[1]
Instrumenter
Flygel
Kendte værker
Le sacre du printemps, Satser for piano og orkester, Symfoni i Es-dur, Petrusjka, Scherzo fantastique med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Igor Fjodorovitj Stravinskij (født 17. juni 1882 i Oranienbaum, Rusland, død 6. april 1971 i New York, USA) var en russiskfødt komponist, pianist og dirigent, som senere opnåede fransk og amerikansk statsborgerskab. Han anerkendes bredt som en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige komponister. Stravinskij spillede således en afgørende rolle i udviklingen af den modernistiske musik.

Stravinskij var kendt for sin stilistiske spændvidde. Han opnåede international berømmelse med sin balletmusik skrevet til impresarioen Sergej Djagilev, der alle blev opført af Ballets Russes i Paris: L'Oiseau de feu (1910), Pétrouchka (1911) og Le Sacre du printemps (1913). Sidstnævnte værk var banebrydende og medførte en gentænkning af den musikalske rytmeforståelse. Le Sacre du printemps sikrede Stravinskij et ry som en musikalsk revolutionær, som udfordrede de gængse kompositoriske konventioner. Hans "russiske periode" fortsatte med værkerne Renard (1916), L'Historie du soldat (1918) og Les noces (1923), og blev efterfulgt af en periode i 1920'erne, hvor han omfavnede neoklassikken. Hans værker fra denne periode refererer til det 18. århundrede og gør brug af mere traditionelle musikalske formater såsom concerti grossi, symfonier og fugaer. I 1950'erne eksperimenterede Stravinskij med tolvtonemusikken. Kompositionerne fra denne periode trækker med deres rytmer og instrumentering tråde til hans ungdomsværker.

1. ^ Stravinsky our contemporary | Music | The Guardian