Ilt

Oxygen
Flydende oxygen ved kogepunktet
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	O
Atomnummer	8
Elektronkonfiguration	2, 6
Gruppe	16 (gas)
Periode	2
Blok	p
CAS-nummer	7782-44-7
E-nummer	E-948
Atomare egenskaber
Atommasse	15,9994(3)
Kovalent radius	73 pm
Van der Waals-radius	152 pm
Elektronkonfiguration	1s² 2s² 2p4
Elektroner i hver skal	2, 6
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	−2, −1
Elektronegativitet	3,44 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	gas
Krystalstruktur	Kubisk
Massefylde (gas)	1,429 g/L
Smeltepunkt	−218,79 °C
Kogepunkt	−182,95 °C
Kritisk punkt	−118,56 °C, 5,043 MPa
Smeltevarme	(O2) 0,444 kJ/mol
Fordampningsvarme	(O2) 6,82 kJ/mol
Varmefylde	(O2) 29,378 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne	0,02658 W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber	Paramagnetisk
v d r

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.^[1] Det er en del af gruppen af chalkogener i det periodiske system, og er et stærkt reaktivt ikkemetal og et oxidationsmiddel, som nemt danner kemiske forbindelser (især oxider) med de fleste andre grundstoffer.^[2] Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium.^[3] Ved almindelig temperatur og tryk danner to iltatomer en kemisk binding og danner iltallotropen dioxygen, der er en farveløs og lugtfri diatomisk gas med den kemiske formel O₂. Diatomisk oxygen udgør 20,8% af Jordens atmosfære.^[4] Iltniveauet i atmosfæren er dog på vej nedad på verdensplan, hvilket muligvis skyldes afbrænding af fossile brændstoffer.^[5] Ilt er det mest forekommende grundstof i jordskorpen rangeret efter masse, da oxidforbindelser såsom siliciumdioxid udgør næsten halvdelen af skorpens masse.^[6]

Mange større klasser af organiske molekyler i levende organismer indeholder oxygen - heriblandt proteiner, nukleinsyrer (såsom deoxyribonukleinsyre, ofte forkortet "DNA"), kulhydrater og fedtstoffer, og det samme gør de store uorganiske forbindelser i dyrs skjolde, tænder og knogler. Det meste af levende organismers masse er ilt som en komponent i vand, der er den største bestanddel i livsformer. Ilt bruges til aerob respiration og udledes ved fotosyntese, som bruger sollys til at producere ilt fra vand og kuldioxid. Ilt er for kemisk reaktivt til at kunne forblive et frit element i luften, hvis ikke det konstant genopbygges ved levende organismers fotosyntese. En anden iltallotrop, ozon (O₃), absorberer ultraviolet B-stråling meget kraftigt, og Jordens højtliggende ozonlag hjælper dermed til at beskytte biosfæren fra ultraviolet stråling. Tættere på jordoverfladen er ozon dog et forurenende stof og et biprodukt af smog. Ved lavt jordkredsløbshøjde eksisterer der nok atomisk ilt til at kunne forårsage korrosion på rumskibe.^[7]

Ilt blev opdaget uafhængigt af Carl Wilhelm Scheele i Uppsala i 1773 eller tidligere, og Joseph Priestley i Wiltshire i 1774, men Priestley tilskrives oftest opdagelsen da hans værk blev udgivet først. Ilts kemiske navn, oxygen (egentlig oxygenium), blev dannet i 1777 af Antoine Lavoisier,^[8] hvis eksperimenter med ilt var med til at modbevise den ellers meget populære flogiston-teori om forbrænding og korrosion. Navnet stammer fra de græske ordrødder ὀξύς oxys, "syre", bogstaveligt "skarp", som henvisning til syrers sure smag og -γενής -genes, "skaber", fordi man på navngivningens tid fejlagtigt troede at alle syrer krævede ilt i deres sammensætning. Det danske trivialnavn for oxygenmolekylet O₂, "ilt", blev dannet af den danske fysiker Hans Christian Ørsted i 1814, og er afledt af ordet "ild", som ilt er en central bestanddel af.^[9] Tidligere blev grundstoffet også benævnt surstof, hvilket var en direkte oversættelse af det tyske navn "Sauerstoff" - der selv var en oversættelse af det oprindelige latinske navn.^[10]

Blandt den mest udbredte brug af ilt er til åndedræt, respiration, opvarmning af huse, forbrændingsmotorer, produktion af stål, plast og tekstiler, lodning, svejsning og skæring i stål og andre metaller, raketbrændstof, oxygenterapi og livsunderstøttelsessystemer i fly, undervandsbåde, rumskibe og ved dykning.

1. ^ Molekyler med ens atomer - grundstoffer hos Københavns Universitets Fysiklesikon
2. ^ "WebElements: the periodic table on the web – Oxygen: electronegativities". WebElements.com. Hentet 7. november 2011.
3. ^ Emsley 2001, p.297
4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ECE500
5. ^ Scripps Institute. "Atmospheric Oxygen Research".
6. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet lanl
7. ^ "Atomic oxygen erosion". Arkiveret fra originalen 13. juni 2007. Hentet 8. august 2009.
8. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet mellor
9. ^ "Ilt" på Den Danske Ordbog
10. ^ "Surstof" på Ordbog over det Danske Sprog