Imran Khan

Imran Khan
Præsident
Efterfulgt afShehbaz Sharif
Personlige detaljer
FødtImran Ahmad Khan Niazi
5. oktober 1952 (71 år)
Lahore, Punjab, Pakistan
Politisk partiPakistan Tehreek-e-Insaf
(1996– )
Ægtefælle(r)
PartnerEmma Sergeant (1982-1986)
Børn3
MorShaukat Khanum
FarIkramullah Khan Niazi
UddannelseKeble College, Oxford (BA)
Uddannelses­stedAitchison College[1]
Keble College
University of Oxford
Royal Grammar School Worcester
ReligionIslam
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Imran Ahmad Khan Niazi (urdu: عمران احمد خان نیازی,pashto: عمران خان نیازی, født 5. oktober 1952 i Lahore) er en pakistansk politiker og tidligere cricketspiller, der var Pakistans 22. premierminister fra august 2018 til april 2022. Han grundlagde i 1996 det politiske parti Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI) og var formand for det til 2023. Han var kaptajn for Pakistans cricketlandshold op gennem 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne.

Khan blev født ind i en familie af pashtunere og uddannede sig fra Keble College (en) i Oxford, Storbritannien. Han begyndte sin internationale cricketkarriere i 1971. Khan spillede indtil 1992, fungerede som holdets kaptajn ad flere omgange mellem 1982 og 1992 og vandt i 1992 VM i cricket, hvilket til dato er Pakistans eneste VM-sejr. Khan, der betragtes som en af cricketsportens store allroundspillere, blev senere optaget i ICC Cricket Hall of Fame. Han spillede i alt 88 testkampe og 175 landskampe fra 1971 til 1992.[2]

Khak blev ved parlamentsvalget i 2002 valgt ind i nationalforsamlingen, hvor han var en del af oppositionen. PTI boykottede parlamentsvalget i 2008 og blev det næststørste parti ved parlamentsvalget i 2013.[3][4] Ved parlamentsvalget i 2018, hvor partiet anlagde en populistisk linje[5][6][7], blev PTI det største parti i nationalforsamlingen[8] og dannede en koalitionsregering med uafhængige medlemmer. Her blev Khan premierminister.

Som premierminister håndterede han en betalingsbalancekrise, hvilket krævede redningsaktioner fra IMF. Han stod i spidsen for et land, der havde underskud på de løbende poster. Khan begrænsede forsvarsudgifterne for at begrænse underskuddet, hvilket førte til nogen økonomisk vækst. Han vedtog politikker, der øgede skatteopkrævningen og investeringerne i landet. Regeringen forpligtede sig en overgang til vedvarende energi, lancerede velfærdsprogrammet Ehsaas og Plant for Pakistan-initiativet. Han var også premierminister under coronapandemien, der skabte økonomisk uro og stigende inflation i landet, hvilket truede hans politiske position.

Under en forfatningsmæssig krise blev Khan den første premierminister, der blev fjernet fra embedet gennem et mistillidsvotum. Det skete 10. april 2022.[9] 11. april blev Shehbaz Sharif udnævnt til ny premierminister.

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "Imran Khan" (engelsk). Cricinfo. Hentet 2024-02-02.
  3. ^ Voting positions: PTI won more popular votes than PPP. The Express. 25 December 2011. Hentet 2. februar 2024.
  4. ^ ^ Jeewanjee, Zainab (9 January 2012). "Would Imran Khan Call Ron Paul to Bat? Arkiveret 7. august 2013 hos Wayback Machine". Foreign_Policy
  5. ^ Pakistan populist Imran Khan claims election victory amid fraud allegations PBS 26. juni 2018
  6. ^ Batool, F. (2023). Determinants of populist voting in Pakistan: An analysis of PTI first-win constituencies in the 2018 general elections, Asian Journal of Comparative Politics
  7. ^ Could Crusading Populist Imran Khan Bring About Reform in Pakistan?, The Diplomat, 17. juli 2018
  8. ^ "Imran Khan's PTI leads as ECP declares results of all 270 NA seats".
  9. ^ "Statsministeren i Pakistan felt av mistillitsforslag – VG Nå: Nyhetsdøgnet". VG Nå (norsk). Hentet 2024-02-02.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search