Indvandring til Danmark

Igennem hele Danmarkshistorien har der været forskellige former for indvandring til Danmark. Såvel antallet af indvandrere som oprindelseslandet og årsagerne til indvandringen har skiftet meget i tidens løb. Ønske om beskæftigelse, uddannelse, familiemæssige forhold og flugt fra f.eks. etnisk, politisk eller religiøs forfølgelse har i varierende omfang på forskellige tidspunkter været de vigtigste bevæggrunde for indvandringen.

Andelen af den danske befolkning, der består af indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik, er i de sidste mange år steget og udgjorde i januar 2023 15,4 %, svarende til 911.000 personer.[1] Det har gjort spørgsmål om indvandringen og indvandrernes integration til et vigtigt offentligt debatemne. Indvandrernes forhold på arbejdsmarkedet, kulturelle og religiøse forskelle, ikke mindst hvad angår indvandrerne fra overvejende muslimske lande, bosætningsmønstre, diskrimination og kriminalitet blandt indvandrere har været blandt diskussionsemnerne.[2]

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dst
  2. ^ Ulf Hedetoft og Pia Quist: artiklen "indvandrere" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. juli 2023.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search