Invasionen af Tulagi (maj 1942)

For alternative betydninger, se Slaget om Tulagi og Gavutu-Tanambogo. (Se også artikler, som begynder med Slaget om Tulagi og Gavutu-Tanambogo)

Invasionen af Tulagi Del af Stillehavskrigen Japanske officerer og underofficerer fra marinens 3. Kure speciallandgangsstyrke som besatte Tulagi i maj 1942. Dato 3. - 4. maj 1942 Sted Salomonøerne Resultat Japan besatte Tulagi og omliggende øer Parter Allierede:  Australien  Storbritannien  USA  Japan Ledere William Sydney Marchant (hær) Frank Jack Fletcher (flåde) Isoroku Yamamoto Shigeyoshi Inoue Aritomo Goto Kiyohide Shima Involverede enheder 1 hangarskib, 3 krydsere 4 destroyere, 58 fly[1] 2 destroyere, 5 minestrygere, 2 minelæggere, 1 transportskib, 2 ubådsjagere, 6 fly, 400–500 tropper[2][3][4] Tab 4 fly ødelagt[5][6][7][8] 1 destroyer, 3 minestrygere sænket, 2 minelæggere, 1 destroyer beskadiget, 1 transportskib beskadiget, 5–6 fly ødelagt, 87 døde[9][10]

Invasionen af Tulagi den 3. – 4. maj 1942 var en del af Operation Mo, som var Kejserriget Japans strategi i det sydlige og sydvestlige Stillehav i 1942. Planen indebar, at japanske marinesoldater skulle erobre Tulagi og de omkringliggende øer i Salomonøernes protektorat. Japanernes besættelse af Tulagi havde til formål at dække flanken og give rekognosceringsstøtte til de japanske styrker, som trængte frem mod Port Moresby på Ny Guinea, give større dybde i forsvaret for den store japanske base i Rabaul, og fungere som base for japanske styrker, der kunne true og afbryde forsynings- og kommunikationsforbindelserne mellem USA og Australien og New Zealand.

Uden midler til effektivt at kunne modstå den japanske offensiv i Salomonøerne valgte den britiske kommissær for protektoratet Salomonøerne og de få australske tropper at evakuere øen lige inden de japanske tropper ankom den 3. maj. Den næste dag angreb en amerikansk hangarskibsstyrke, som var på vej til imødegå de japanske styrker, som rykkede frem mod Port Moresby (hvilket resulterede i Slaget i Koralhavet), den japanske landgangsstyrke på Tulagi fra luften og ødelagde eller beskadigede adskillige japanske skibe og fly, som var involveret i landsætningerne. Trods det lykkedes det japanske tropper at besætte Tulagi og begynde at bygge en lille flådebase.

I løbet af de følgende måneder etablerede japanerne et tankanlæg til flåden, kommunikationsanlæg og en base for rekognosceringsflyvebåde på Tulagi og de nærliggende småøer Gavutu og Tanambogo, og i juli 1942 begyndte de at bygge en stor flyveplads på den nærliggende ø Guadalcanal. De japanske aktiviteter på Tulagi og Guadalcanal blev fulgt af allierede rekognosceringsfly og australske kystobservatører, som var stationeret i området. På grund af at disse aktiviteter udgjorde en trussel mod de allierede forsynings- og kommunikationslinjer i det sydlige stillehav gik allierede styrker til modangreb med landsætninger på Guadalcanal og Tulagi den 7. august 1942, hvilket blev indledningen til slaget om Guadalcanal og en række andre slag mellem allierede og japanske styrker, som sammen med felttoget på Ny Guinea fik afgørende betydning for krigens forløb i det sydlige stillehav.

1. ^ Hackett, CombinedFleet.com, "IJN Minelayer OKINOSHIMA: Tabular Record of Movement."
2. ^ D'Albas, Death of a Navy, p. 110.
3. ^ Hackett, Combinedfleet.com.
4. ^ Jersey, Hell's Islands, p. 58–60.
5. ^ Cressman, pp. 91–4.
6. ^ McCarthy, p. 80.
7. ^ Lundstrom, p. 149.
8. ^ Lord, pp. 10–1.
9. ^ Hackett, CombinedFleet.com, "IJN Minelayer OKINOSHIMA: Tabular Record of Movement," og IJN Seaplane Tender KIYOKAWA MARU: Tabular Record of Movement." Fly tab inkluderer 2-4 F1M2 "Pete" og 1-2 E8N2 "Dave" fra Kiyokawa Maru og Kamikawa Maru.
10. ^ Gill, Royal Australian Navy, p. 44.