Isaac Newton

Sir Isaac Newton
Godfrey Knellers portræt fra 1689 af Newton (46 år).
Personlig information
Født4. januar 1643,ns
25. december 1642,gs[1]
Woolsthorpe-by-Colsterworth, Lincolnshire i England
Død31. marts 1727,ns
20. marts 1727,gs[1] (84 år)
Kensington, Middlesex, England i Kongeriget Storbritannien
GravstedSidste hvilested i Westminster Abbey
NationalitetEngland England (senere Kongeriget Storbritannien)
BopælEngland
ReligionKristen[2][3]
Politisk partiWhig-partiet Rediger på Wikidata
FamilieCatherine Barton (niece) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedTrinity College (i Cambridge)
Akademisk vejlederIsaac Barrow,[4]
Benjamin Pulleyn[5][6]
Medlem afRoyal Society (fra 1672) Rediger på Wikidata
Forsknings­områdeFysik, Naturfilosofi, Matematik, Astronomi, Alkymi, Kristen teologi, Økonomi
Faglig interesseGravitation, optik, himmelmekanik, impuls Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversity of Cambridge Rediger på Wikidata
ArbejdsstedUniversity of Cambridge, Royal Society, Royal Mint
EleverJohn Flamsteed, Roger Cotes, William Whiston Rediger på Wikidata
Betydningsfulde eleverRoger Cotes
William Whiston
Kendt forsit arbejde med Klassisk mekanik, Newtons gravitationslov, Infinitesimalregning, Optik, Binomialfordeling, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Newtons metode
Kendte værkerPhilosophiae Naturalis Principia Mathematica, Method of Fluxions, Opticks (Bog) Rediger på Wikidata
Påvirket afJohannes Kepler
Henry More[7]
De polske brødre (Bracia Polscy)[8]
Robert Boyle[9]
Har påvirketNicolas Fatio de Duillier, John Keill
Nomineringer og priser
UdmærkelserLucasiansk professor i matematik (1669)
Fellow af Royal Society (1672)
adlet i (1705)
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Newton. (Se også artikler, som begynder med Newton)

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) [Gammel stil: 25. december 164220. marts 1727][1] var en engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love om tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelse. I sit latinske værk, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (dansk: "Naturfilosofiens matematiske principper") (1687), som regnes for et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bevægelse. Det vil sige månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen (se himmelmekanik). Hans opfattelse af universet var mekanisk, dvs. at universet adlyder matematiske universelle love. Det passede bedre med en rationel monoteisme og var især et anslag mod panteistisk tænkning, der beskrev universet som en organisme med sin egen sjæl og formål - Gud og skabelsen kunne ikke adskilles, og verden var fuld af tegn, som kun de lærde kunne tolke.

Newton var induktiv empirist (han erkendte, det man kan observere, som viden).[10]

  1. ^ a b c På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England. Desuden var årets første dag 25. marts.
  2. ^ Isaac Newton's Religious Side USA Today News
  3. ^ ""God is known for his work"". Isaac-newton.org. Hentet 16. august 2013.
  4. ^ Mordechai Feingold, Barrow, Isaac (1630–1677), Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, September 2004; online edn, May 2007. Hentet 16. august 2013; yderligere forklaret i Mordechai Feingolds "Newton, Leibniz, and Barrow Too: An Attempt at a Reinterpretation" in Isis, Vol. 84, No. 2 (June 1993), pp. 310–338.
  5. ^ "Newton, Isaac" in the Dictionary of Scientific Biography, n.4.
  6. ^ D Gjertsen (1986), "The Newton handbook", (London (Routledge & Kegan Paul) 1986), på side 149.
  7. ^ Westfall, Richard S. (1983) [1980]. Never at Rest: A Biography of Isaac Newton. Cambridge: Cambridge University Press. s. 530–1. ISBN 978-0-521-27435-7.
  8. ^ Snobelen, Stephen D. (1999). "Isaac Newton, heretic : the strategies of a Nicodemite" (PDF). British Journal for the History of Science. 32 (4): 381-419. doi:10.1017/S0007087499003751. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. oktober 2013. Hentet 16. august 2013.
  9. ^ Stokes, Mitch (2010). Isaac Newton. Thomas Nelson. s. 97. ISBN 1595553037. Hentet 16. august 2013.
  10. ^ "Newton; Rationalist or Empiricist?" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. marts 2016. Hentet 7. maj 2014.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search