Jacques Ibert

Jacques Ibert
Personlig information
Født	Jacques François Antoine Marie Ibert 15. august 1890 Paris, Frankrig
Død	5. februar 1962 (71 år) Paris, Frankrig
Gravsted	Cimetière de Passy
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Conservatoire de Paris
Elev af	Nadia Boulanger, Paul Vidal, Émile Pessard, André Gedalge
Medlem af	Académie des beaux-arts (1956-1962)
Beskæftigelse	Filmmusikkomponist, musikolog, dirigent, komponist
Arbejdsgiver	Réunion des théâtres lyriques nationaux (1955-1956)
Kendte værker	Angélique, Havnestæder
Genre	Opera
Bevægelse	Klassisk musik
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af Æreslegionen, Prix de Rome (1919)
Eksterne henvisninger
Jacques Iberts hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jacques François Antoine Ibert (født 15. august 1890, død 5. februar 1962 i Paris) var en fransk komponist.

Fem stykker for trio, 2. sats (andantino) Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Ibert var elev af Paul Vidal på konservatoriet i Paris. Han vandt en Prix de Rome i 1919 for sin kantate, Le poète et la fée. Fra 1937 var han direktør for det franske akademi i Rom og fra 1955 til 1957 var han chef for Opéra-Comique i Paris.

Iberts musik er ret "let", ofte vittigt og fantasifuldt orkestreret med gode melodier. Selvom han ikke tilhørte gruppen, Les Six, er hans musik i nogen grad i samme stil som dennes. Hans bedst kendte værk er nok orkesterværket Divertissement (1930), som er baseret på den musik, han skrev til Eugène Labiches skuespil, Un chapeau de paille d'Italie (En italiensk ståhat). I løbet af værket er der komiske citater fra mange værker, herunder Mendelssohns Bryllupsmarch. Blandt Iberts andre værker kan Havnestæder (Escales) (1924) for orkester, 2 symfonier, et symfonisk digt, La Ballade de la geôle de Reading efter Oscar Wildes digt (omarbejdet og opført som ballet i 1947), hans koncert for fløjte og en Concertino da Camera for saxofon og Le petit âne blanc for klaver nævnes. Han skrev en række operaer og en operette, Les Petites Cardinaux, nogle sammen med Arthur Honegger. Han skabte også filmmusik, blandt andet til Orson Welles' version af Macbeth (1948).