Jetmotor

Jetmotoren er en relativ gammel opfindelse. Teknologien blev demonstreret af Heron af Alexandria i det 1. århundrede. En Aeolipile var en vandbeholder med to dyser. Ved opvarmning fik dampjetkraften aeolipilen til at rotere. Den mere avancerede motor er ikke mere end små 100 år gammel. Udviklingen af denne opfindelse er til gengæld gået meget hurtigt pga. 2. verdenskrig.

Det sandsynligvis første jetfly blev konstrueret af rumæneren Henri Marie Coandă i 1910. Flyet fløj første gang d. 16. december 1910. Motoren var af thermojettypen.

Den officielle opfinder af turbojetmotoren var Royal Air Force (RAF) testpiloten Frank Whittle. Han fremlagde ideen for RAF allerede tilbage i 1929, og i 1932 fik han bevilget patent på ideen og i 1937 havde han bygget sin første færdige motor. Whittle foretrak at bruge skovlhjul (impeller) som kompressor (radial kompressor), da det ikke kan stalle.

Whittles prototype havde en reaktionskraft på 562 kg, hvilket var en meget større kraft end hvad samtidens propelmotorer kunne generere. Energien er dog intet i sammenligning med nutidens jetmotorer.

Uafhængigt af Whittle var tyskeren Hans von Ohain gået i gang med et lignende projekt. Udviklingsmæssigt befandt han sig bag Whittle meget af tiden, men fordi en af Whittles første motorer ikke kunne styres^[1], overhalede von Ohain ham i udviklingskapløbet. I samarbejde med Ernst Heinkel, en af datiden store flyproducenter, sendte von Ohain sit første jetfly, en Heinkel He 178 med Heinkel HeS 3 motoren, i luften i august 1939, næsten to år før briterne. Von Ohain foretrak flere kompressortrin (aksial kompressor), da det gav et strømlinet, lille motortværsnit. Jetbrændstof kunne, i modsætning til stempelmotorernes højoktan benzin, relativt nemt fremstilles af brunkul, men manglen på holdbare legeringer var de tyske jetmotorers akilleshæl under krigen.

1. ^ En af Whittles første motorer kunne ikke stoppes før al brændstoffet var fordampet, pga. et utæt brændstofsystem.