Jihad

For alternative betydninger, se Jihad (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jihad)
Jihad på flag

Jihad (ǧihād جهاد) er et islamisk begreb, der kommer fra den arabiske rod ǧ-h-d der bl.a. gengiver at "stræbe" eller "anstrenge sig". Begrebet har en lang række forskellige betydninger, fra en indadvendt spirituel kamp for at opnå den rette tro til politisk eller militær kamp for at fremme islam og islams interesser. Ordet bliver på dansk ofte oversat til "hellig krig". Det er ukorrekt, selv om jihad i visse tilfælde kan have denne betydning[1]. Mange muslimer anser jihad for at være et af de aspekter af deres religion, der oftest bliver misforstået af ikke-muslimer. Meningen med de mere militante aspekter af jihad er et spørgsmål, der stadig er til debat blandt muslimer. Den religiøse legitimitet bag de forskellige islamistiske bevægelser, der benytter sig af terminologien bag det islamiske begreb jihad, er ofte blevet kritiseret af moderate og liberale muslimer.

En person, der deltager i en militant eller ikke-militant form for jihad kaldes for en "mujahedin". Det betyder "en der kæmper". Ordet mujahid bliver i dag oftest brugt om deltagere i militant jihad, men dækker også en, der udøver jihad ved at anstrenge sig for at memorere koranens tekster.

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. april 2016. Hentet 12. december 2020.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search