Johanne 2. af Navarra

Johanne 2. af Navarra
Buste i Louvre, originalt fra Jakobinerklostret i Paris, der husede Johannes hjerte
Dronning af Navarra
Kroning5. marts 1329 i Pamplona
Regerede1. april 13286. oktober 1349
ForgængerKarl 1.
MedkongeFilip af Évreux 1. april 1328 – 16. september 1343
EfterfølgerKarl 2.
ÆgtefælleFilip af Évreux
Børn
HusHuset Capet
FarLudvig 10. af Frankrig
MorMargrete af Burgund
Født28. januar 1312
Død6. oktober 1349 (37 år)
Navarra
HvilestedSaint-Denis Basilikaen

Johanne 2. (fransk: Jeanne; 28. januar 1312[1] - 6. oktober 1349) var Dronning af Navarra fra 1328 indtil sin død. Hun var det eneste overlevende barn af Ludvig 10. af Frankrig, konge af Frankrig og Navarra og Margrete af Burgund. Hvorvidt Ludvig var Johannes far var tvivlsomt, fordi hendes mor var involveret i en Tour de Nesle Affæren, men Ludvig 10. erklærede hende for sin legitime datter, før han døde i 1316. De franske stormænd var imidlertid imod ideen om en kvindelig monark og valgte Ludvig 10.'s bror, Filip 5., til konge af Frankrig. Adelen i Navarra hyldede også Filip. Johannes mormor, Agnes af Frankrig, hertuginde af Burgund og onkel, Odo af af Burgund, forsøgte at sikre grevskaberne Champagne og Brie (som havde tilhørt Ludvig 10.'s mor, Johanne 1. af Navarra) til Johanne, men de franske kongelige tropper besejrede hendes støtter. Efter at Filip 5. havde ladet sin datter gifte med Odo og forærede ham de to grevskaber som hendes medgift, frasagde Odo Johannes krav på Champagne og Brie til gengæld for en erstatning i marts 1318. Johanne giftede sig med Filip af Évreux, som også var medlem af den franske kongefamilie.

Filip 5. blev efterfulgt af sin bror, Karl 4., i både Frankrig og Navarra i 1322, men de fleste stormænd fra Navarra nægtede at sværge loyalitet over for ham. Efter Karl 4.'s død i 1328, udviste adelen i Navarra den franske guvernør og erklærede Johanne som den retmæssige monark af Navarra. I Frankrig blev Filip af Valois kronet til konge. Han indgik en aftale med Johanne og hendes mand, som opgav Johannes krav på Champagne og Brie i bytte for tre grevskaber, mens Filip anerkendte deres ret til Navarra. Johanne og hendes mand blev sammen kronet i katedralen i Pamplona den 5. marts 1329.

Kongeparret samarbejdede tæt sammen under deres fælles regeringstid, men Filip af Évreux var mere aktiv. De opholdt sig dog mest i deres franske domæner. Navarra blev så administreret af guvernører under deres fravær.

  1. ^ The Flores historiarum of Bernard Gui records the birth "V Kal Feb" in 1311 of "Ludovicus rex...filiam Johannam". Recueil des historiens des Gaules et de la France, vol. XXI, Guigniaut, Wailly (dirs.) Paris, 1855: E floribus chronicorum auctore Bernardo Guidonis, p. 724.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search