Kapitalkontroversen

Kapitalkontroversen,^[1][2] nogle gange omtalt som "Cambridgekontroversen"^[3][4] eller "debatten mellem de to Cambridger",^[5] var en intellektuel strid mellem tilhængere af to forskellige teoretiske holdninger blandt økonomiske forskere, der startede i 1950'erne med et skarpt indlæg af Joan Robinson i artiklen "The Production Function and the Theory of Capital",^[6] og varede til ind i 1970'erne.^[2] Debatten omhandlede kapitalgodernes karakter og rolle og rummede samtidig en kritik af den neoklassiske tankegang om aggregeret produktion og fordeling.^[7] Navnet Cambridgekontroversen stammer fra placeringen af de hovedpersoner, der var involveret i diskussionen: Debatten stod i høj grad mellem økonomer som Joan Robinson og Piero Sraffa fra University of Cambridge i England og økonomer som Paul Samuelson og Robert Solow ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Cambridge, Massachusetts, USA.

Den engelske side kaldes oftest "post-keynesiansk", mens nogle kalder den "neo-ricardiansk". Massachusetts-siden omtales i denne kontekst ofte som "neoklassisk", selvom dens hovedpersoner Samuelson og Solow i andre sammenhænge opfattes som keynesiansk inspirerede økonomer. Nogle bruger også udtrykket "neo-keynesiansk" om deres tilgang.

Debatten blev ført på et ret højt teoretisk og matematisk niveau, men nogle hovedelementer kan forklares som en del af det såkaldte aggregeringsproblem. Kritikken af neoklassisk kapitalteori kan opsummeres som, at denne teori af kritikerne anses for at lide under en kompositionsfejlslutning (dvs. en fejlagtig antagelse om, at hvad der gælder for de enkelte dele, også må gælde for helheden), idet man ikke kan udvide mikroøkonomiske begreber fra produktionsteori til at omfatte aggregerede størrelser som samfundets produktion som helhed, som der er tradition for at gøre i makroøkonomi.

Konklusionen på diskussionen, især med hensyn til hvor vigtige dens implikationer er, er der ikke enighed om blandt økonomer. Debatten, der i sin tid førtes i nogle af de mest toneangivende videnskabelige tidsskrifter, er i dag i vidt omfang gået i glemmebogen, ikke mindst fordi dens vigtigste deltagere på den britiske side ganske enkelt uddøde.^[6]

1. ^ Brems (1975) pp. 369-384
2. ^ ^{a b} Rune Skarstein: Profesjonaliseringen av sosialøkonomien — noen konsekvenser for teoriproduksjonen. Sosialøkonomen nr. 8, 1980.
3. ^ Poul Buch-Hansen: Cambridge-kontroversen. Nationaløkonomisk Tidsskrift 1976, nr. 2.
4. ^ "Peder Andersen og Niels Kærgård: Nobelprisen i økonomi skaber velstand. Indlæg i Børsen 9 oktober 2017. IFROs hjemmeside, besøgt 9. marts 2023". Arkiveret fra originalen 9. marts 2023. Hentet 2. april 2023.
5. ^ Piketty (2014) p. 231
6. ^ ^{a b} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet harcourt
7. ^ Tcherneva (2011)