Kognitiv terapi

Kognitive terapier er en samlebetegnelse for nogle beslægtede former for psykoterapi, der har fokus på den menneskelige kognition. Betegnelsen omfatter bl.a. kognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

Antagelsen der ligger til grund for kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af, hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere psykisk forstyrrede tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi forsøge at erstatte disse med mere adækvate. Et kognitivt terapiforløb varer i gennemsnit 12-16 samtaler.[1]

Kognitiv terapi er udviklet som psykoterapi til behandling af de psykiatriske diagnoser klinisk depression[2] og angstsygdom, herunder også OCD og fobi. Kognitiv terapi er egnet til psykiske forstyrrelser, der skyldes en destruktiv tankegang, mens tilgangen ikke er velegnet til mere underliggende eller eksistentielle problemer[3].[4] Kognitiv terapi er således en såkaldt overfladeterapi, der fokuserer på at give redskaber til problemløsning, snarere end på at behandle ubevidste eller bagvedliggende årsager[5].

Kognitiv terapi er mest velegnet til klienter, der ønsker at få videregivet konkrete redskaber til problemløsning gennem en struktureret og målrettet metode. Tilgangen er mindre velegnet til klienter, som ønsker mere dybdegående forandring eller større livsmening ved at undersøge de dybere lag af deres personlighed eller udforske de eksistentielle dimensioner af tilværelsen.

  1. ^ https://www.apa.org/ptsd-guideline/treatments/cognitive-behavioral-therapy
  2. ^ Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F., & Emery, G. (1979). Cognitive Therapy of Depression. NY: Guilford Press.
  3. ^ PANDORA188: Situs Judi Slot Online Gacor Terpercaya
  4. ^ Overview - Cognitive behavioural therapy (CBT) - NHS
  5. ^ Christiansen, B. (1960). Metodologiske problemer ved forskning over virkningen av psykoterapi. Nordisk Psykologi, 12(6), 367-384.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search