Kommuner i Danmark

Danmark

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark

Forfatning Grundloven Grundlæggende love: Tronfølgeloven Tronen Regent Kong Frederik 10. Tronfølger Kronprins Christian Kongefamilien Statsrådet Statsrådsrækkefølge Kongelig Hofleverandører Rige Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) Danmark Færøerne Grønland Udøvende Regering Mette Frederiksen II siden 15. december 2022 Statsminister (liste) Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Færøerne Grønland Lovgivende Folketing (parlament) Formand: Søren Gade Medlemmer Dømmende Højesteret Danmarks domstole Retten på Færøerne Retten i Grønland Valg Politiske partier Seneste valg Folketingsvalg: 2022 2019 2015 EU-Parlamentsvalg: 2019 2014 2009 Kommunalvalg: 2021 2017 2013 Folkeafstemninger Administrativ geografi Danmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Færøerne Underopdeling af Færøerne Lokalregeringen på Færøerne Grønland Underopdeling af Grønland Lokalregeringen i Grønland Udenrigspolitik Udenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Råd Nordisk Råd Den Europæiske Union Danmarks EU-medlemskab Relaterede emner Arktisk Kommando Værnsfælles Forsvarskommando Politik på Færøerne Politik i Grønland

Andre lande • Politik vis diskussion rediger

I denne liste over kommuner i Danmark er Danmarks 98 kommuner anført under den region, de er en del af. 2.522 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 205 regionsrådsmedlemmer blev valgt ved det første kommunal- og regionsrådsvalg til bestyrelserne i de 98 kommuner - heraf 67 nydannede som følge af Strukturreformen, inklusive Ærø Kommune og en kommune nydannet fra 2003, nemlig Bornholms Regionskommune, dvs. 68 i alt, og dertil 30 ikke sammenlagte kommuner - og rådene i de 5 nye regioner tirsdag den 15. november 2005 (valgperiode for de indvalgte politikere 2006-09, dog 2007-09 for de nyoprettede kommuner - dog ikke Ærø, som blev nydannet fra 2006 - og for de nyoprettede regioner, der overtog amtskommunernes sundhedsvæsen). Disse valg finder altid sted den tredje tirsdag i november hvert fjerde år. Antallet af regionsrådsmedlemmer er uforandret ved hvert valg, mens antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer som regel er ændret i forhold til det eller de forrige kommunalvalg.

Sidste valg fandt sted 16.11.2021 (valgperiode 2022-25). De første valgperioder med de nye kommuner var der ofte tale om en sænkning af antallet af medlemmer af kommunalbestyrelserne, men nogle kommuner, f.eks. Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Glostrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ishøj Kommune, Solrød Kommune, Tårnby Kommune har hævet deres antal bl.a. pga. ændrede retningslinjer for antal af medlemmer efter Strukturreformen. Skatteydernes betaling til kommuner (1970-) og amtskommuner (1970-2006) og til sundhedsbidrag (2007-18) er stigende;f.eks. er trækprocenten vedrørende kommunal- og amtskommunalskat steget fra 16 i 1970 til 32,5 i 2001, en stigning som dog mildnes af de standardmæssige personfradrag.^[1] Indkomstskatten blev den 1. januar 2007 hævet med 3 procentpoint i alle 98 kommuner, da kommunerne overtog en del af de nedlagte amtskommuners opgaver. Fra og med 2019 falder sundhedsbidraget bort, da udgifterne finansieres over indkomstskatten.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer:

• 2006(isk.)/2007(sk.)-2009: 2.522
• 2010-2013: 2.468
• 2014-2017: 2.444
• 2018-2021: 2.432
• 2022-2025: 2.436 Frederiksberg Kommune har hævet antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen med 4.
• 2026-2029: 2.434 Rebild Kommune vil reducere antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen med 2.

Note: ISK: Ikke fra 2007 Sammenlagte Kommuner, herunder Ærø (sammenlagt 1. januar 2006) og Bornholm (sammenlagt 1. januar 2003). SK: fra 2007 Sammenlagte Kommuner.

De nuværende danske kommunevåbener kan ses her.

1. ^ "Børsen: Cepos:Thor P. bør fastfryse kommuneskatten". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2007. Hentet 12. oktober 2007.