Konkurrencestaten kan som begreb i forskerkredse i alt fald føres tilbage til midten af 1990'erne, hvor bl.a. Philip Cerny karakteriserede The Competition State[1]. Den franske filosof Michel Foucault brugte dog allerede begrebet i slutningen af 1970’erne.[kilde mangler] I Danmark er begrebet introduceret af professor Ove Kaj Pedersen, bl.a. i Konkurrencestaten (2011)
En forudsætning for konkurrencestaten er den globalisering og voksende frihandel, som i perioden efter Sovjetunionens sammenbrud fik staterne til at konkurrere med hinanden på verdensmarkedet.[2]
En konkurrencestat kan defineres som en stat, der agerer i international konkurrence med andre stater om at skabe økonomisk vækst. Tim Knudsen har med dette udgangspunkt i en analyse fra 2007 betegnet den nuværende danske stat som en social konkurrencestat. Denne statstype adskiller sig fra velfærdsstaten ved at prioritere aktivering før ydelser ud fra princippet "noget for noget". [3] Hermed ændres velfærdsstatens opgaver fra primært at sikre beskæftigelsen til primært at sikre virksomhedernes konkurrenceevne.[4]
Som idealtype bygger velfærdsstaten primært på ideen om den demokratisk aktive borger, mens konkurrencestaten bygger på ideen om borgeren som forbruger af den offentlige sektor. Statens opgave er at regulere borgernes adfærd på markedet, især arbejdsmarkedet.[5]
Blandt de foretrukne midler i konkurrencestatens økonomiske politik er regulering, rammestyring og aktivering af ledige. Menneskesynet er derfor, at borgeren er en personlighed, der skal udvikle sine kompetencer, om nødvendigt med staten som drivkraft.[6] Uddannelsessystemet bliver tilsvarende et redskab for udviklingen af kompetente medarbejdere til et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked.[7] Det bærende princip bag denne udvikling betegner Ove K. Pedersen som "SØF"-den samfundsøkonomiske forestilling, og konsekvensen heraf er et uophørligt reformarbejde, der skal effektivisere og omstille institutionerne til nye målsætninger og krav.[8]
Professor Preben Melander har peget på en ny styringslogik som hovedelementet i konkurrencestaten: "Den politiske styringslogik i 2010’erne er større produktivitet for færre penge, koste hvad det vil af tab af trivsel, livskvalitet, social udfoldelse og demokratisk medbestemmelse."[9] Denne indfaldsvinkel til konkurrencestaten er udfoldet yderligere i en bog, udgivet i oktober 2015, hvor Lars Bo Kaspersen og Jan Nørgaard bl.a. fastslår konkurrencestatens styringsredskaber som "pointkapløb, individualisme og ulighedsfremmende adfærdsformer."[10]
- ^ Se f.eks. Cerny (1997)
- ^ Ove Kaj Pedersen: Vi står i politikkens øjeblik. Det er nu, vi kan forme fremtiden, Information 4. maj 2020
- ^ Kundsen (2007), s. 448
- ^ Pedersen, Ove K. (2011), s. 72
- ^ Cerny, Philip G.(1997)
- ^ Pedersen, Ove K. (2011), s. 73-74
- ^ Pedersen, Ove K. (2011), s. 186-188
- ^ Pedersen (2011), s. 126 f.
- ^ Lederskabsreformationens udfordring til demokratiet, den offentlige, 28. oktober 2013
- ^ Lars Bo Kaspersen og Jan Nørgaard:Konkurrencestaten har skabt en ledelseskrise. Kronik i Politiken, 19. oktober 2015, 2. sektion, s. 5
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search