Kronik

For professor Sløk var kronikken som at stige op på en ølkasse og tage ordet.

En kronik (af græsk khronos = tid[1]) er en artikel i en avis eller et tidsskrift om et emne eller tema. Som regel har den en fast spalte, ofte sammen med læserbreve, leder o.l. Sædvanligvis er kronikker skrevet af en person, der ikke er ansat ved den pågældende publikation, men har et særligt kendskab til det behandlede emne.

En kronik er et partsindlæg, og påstår ikke at fremlægge den hele og fulde sandhed. Den skal være skrevet, så læsere uden særligt forhåndskendskab kan forstå budskabet.

Med Stephan Hurwitz' ord fra 1955: "Når en videnskabelig kronik er bedst, skal den kunne læses med anerkendelse af forfatterens strengeste fagfæller, med udbytte af hans studenter, med glæde af hans kone, og med levende interesse af en betydelig procentdel af bladets store læserkreds." Den flittige kronikskriver professor Sløk udtrykte det sådan: "Kroniksiden er en væltet ølkasse; grønmalet og gæstfri er den anbragt centralt, midt i avisen, på sit særlige sted; enhver er velkommen til at stige op på den og sige den forsamlede menighed aldeles, hvad han vil."[2]

  1. ^ Bokmålsordboka | Nynorskordboka
  2. ^ "Kronik om kronikken" Kronik i Berlingske. Hentet 27. januar 2020.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search