Krybskytte

Krybskytter af Jacobus Josephus Eeckhout (1837), blyant på papir

En krybskytte er en person, der jager ulovligt, typisk i en andens revir. Målet kan være et ønske om at tilegne sig føde eller værdier som udgøres af dyrets pels, horn, kløer eller tænder. Krybskytteri med berigelse for øje tilskrives en del af skylden for at flere dyrearter nu betragtes som truede.[1]

Krybskytter i Afrika og Asien skyder oftest dyr som næsehorn, elefanter, tigre eller geparder for at få fat i horn, elfenben, skind med mere. I fattige lande kan der tjenes mange penge på at skyde dyr og krybskytter sætter gerne livet på spil for det. Da dyrene som regel er fredede, medfører dette en øget udryddelsestrussel. Krybskytterne bruger undertiden også fælder til at fange dyrene, hvori dyret kan lide overlast og sidde fast i lang tid, før det bliver fundet.

I Afrika har man "rangere" til at stoppe krybskytteriet i reservaterne.

  1. ^ jp.dk Arkiveret 1. december 2017 hos Wayback Machine om truede dyrearter.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search