La gazza ladra

Gioacchino Rossini
Operaer La cambiale di matrimonio (1810) L'equivoco stravagante (1811) L'inganno felice (1812) Ciro in Babilonia (1812) La scala di seta (1812) Demetrio e Polibio (1812) La pietra del paragone (1812) L'occasione fa il ladro (1812) Il signor Bruschino (1813) Tancredi (1813) L'italiana in Algeri (1813) Aureliano in Palmira (1813) Il turco in Italia (1814) Sigismondo (1814) Elisabetta, regina d'Inghilterra (1815) Torvaldo e Dorliska (1815) Il barbiere di Siviglia (1816) La gazzetta (1816) Otello (1816) La Cenerentola (1817) La gazza ladra (1817) Armida (1817) Adelaide di Borgogna (1817) Mosè in Egitto (1818) Ricciardo e Zoraide (1818) Adina (1818) Ermione (1819) Eduardo e Cristina (1819) La donna del lago (1819) Bianca e Falliero (1819) Maometto II (1820) Matilde di Shabran (1821) Zelmira (1822) Semiramide (1823) Il viaggio a Reims (1825) Le siège de Corinthe (1826) Moïse et Pharaon (1827) Le comte Ory (1828) Guillaume Tell (1829)
Pasticher Ivanhoé (1826) Robert Bruce (1846)
v d r

La gazza ladra (Den tyvagtige skade) er en opera med betegnelsen melodramma eller opera semiseria i to akter af Gioachino Rossini til en italiensk libretto af Giovanni Gherardini efter La Pie voleuse af J.M.T. Badouin d'Aubigny og Louis-Charles Caigniez. Operaen er bedst kendt for sin ouverture, som gør brug af lilletromme.

Rossini er kendt for at have komponeret sine værker i høj hast, og La gazza ladra var ingen undtagelse. Ifølge overleveringen måtte teaterproducenten låse Rossini inde på et værelse dagen før uropførelsen for at få skrevet ouverturen. Rossini skal så have kastet hvert ark ud af vinduet til sin kopist, der derefter orkestrerede værket.