Landbo

Landbo(er), en. [ˈlanˌbo?(ər)] flt. -boer ell. (egl. til -boer; nu sj. i rigsspr.) -boere. Oldn.: landbúi

  • (hist.) bonde, der havde lejet en anden mands jord til dyrkning mod en bestemt afgift; fæster. (Ældre dansk: lan(d)bo i betydningen en fastboende, beslægtet med bonde.
  • person, der er bosiddende paa landet (mods. bybo(er)); især om person, der driver landbrug.

Gengivet in extenso fra ODS, Ordbog over Det danske Sprog. Historisk Ordbog 1700-1950.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search