Lars von Trier

Ikke at forveksle med Lars Trier.

Lars von Trier
Trier ved Filmfestivalen i Berlin i 2014
Personlig information
Fulde navn	Lars von Trier
Født	30. april 1956 (68 år) Lundtofte, Danmark
Nationalitet	Dansk
Bopæl	Kongens Lyngby[1]
Religion	Ateisme[2]
Forældre	Inger Høst Fritz Michael Hartmann
Ægtefælle	Cæcilia Holbek (1987-1995) Bente Frøge (1997-2015)
Børn	4
Uddannelses­sted	Den Danske Filmskole
Beskæftigelse	Filminstruktør, manuskriptforfatter
Aktive år	1967–nu
Kendte instruktioner	Riget, Breaking the Waves, Dancer in the Dark
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Dannebrog 1997
Cannes filmfestival
Teknisk pris (1985) for Forbrydelsens element Teknisk pris, Jury-prisen og Bedste kunstneriske bidrag (1991) for Europa Juryens store pris (1996) for Breaking the Waves Den Gyldne Palme (2000) for Dancer in the Dark

Lars von Trier (født 30. april 1956) er en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter. Han studerede fra 1976 til 1979 filmvidenskab på Københavns Universitet. Efter endte studier på Københavns Universitet blev han uddannet instruktør på Den Danske Filmskole i 1983.^[3] Hans afgangsfilm var Befrielsesbilleder. Han begyndte allerede i barndommen at producere små film og lavede som ung to halvtime lange, privatfinansierede fiktionsfilm, Orchidégartneren (1977) og Menthe - la bienheureuse (1979). I filmskoletiden vakte han opmærksomhed med kortfilmen Nocturne (1981), der vandt en pris ved Filmschoolfest Munich 1981, og med afgangsfilmen Befrielsesbilleder (1982), hvis hypnotisk modernistiske billedsprog er karakteristisk for Triers tidlige værker.^[4] Den såkaldte Europa-trilogi, der kredser om den mandlige idealist i et undergangsunivers, omfatter spillefilmdebuten Forbrydelsens element (1984), hvilket blev hans internationale debut, den eksperimentelle metafilm Epidemic (1987) lavet på lavbudget og det stort anlagte melodrama Europa (1991), som vakte international opsigt, men stadig formåede Trier ikke at få folk i biografen herhjemme. Tv-produktionen Medea (1988) var baseret på Carl Th. Dreyers ikke-realiserede manuskript.^[5]

Efter et succesfuldt samarbejde med produceren Peter Aalbæk Jensen om filmen Europa dannede de to i 1992 filmselskabet Zentropa. I 1995 var han medinitiativtager sammen med Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jacobsen til det såkaldte Dogme95, der handler om at lave film efter særlige kyskhedsregler såsom, at optagelser skal foregå med håndholdt kamera og ske on location med de forhåndenværende rekvisitter.^[6] I Danmark var det tv-serien Riget fra 1994, der for alvor slog Lars von Triers navn fast. Det var filmen Breaking the Waves fra 1996, der blev Triers helt store succes. Med en international indtjening på over 200 millioner kroner var den dansk films største succes siden Bille Augusts Pelle Erobreren.^[7] Breaking the Waves var ikke en dogmefilm, men et intens melodrama om seksualitet og religiøsitet, som var fortalt med håndholdt kamera. De kvindelige lidelseshistorier fortsatte i dogmefilmen Idioterne (1998) og især i musicalen Dancer in the Dark (2000), der vandt Guldpalmen i Cannes. Tilsammen udgør de tre film den såkaldte Guldhjerte-trilogi, opkaldt efter en billedbog, Trier var optaget af som barn.^[8]

I De fem benspænd (2003) udfordrede Trier sin ældre kollega Jørgen Leth til at genindspille kortfilmen Det perfekte menneske (1967) ud fra skiftende spilleregler. I Dogville (2003) udspilles dramaet på et scenegulv med hvide streger og udvalgte rekvisitter; den udgør sammen med Manderlay (2005), om frihed og slaveri, den aldrig fuldførte trilogi om USA under 1930'ernes krise. Den planlagte treer, Wasington, blev aldrig produceret.^[9] I 2006 vendte han tilbage til dogmekonceptet med komedien Direktøren for det hele. Den psykologiske gyserfilm Antichrist (2009) er den første film i Depressions-trilogien. Den blev fulgt op med Melancholia (2011) og den fem en halv time lange erotiske Nymphomaniac (2013). The House That Jack Built (2018) er hans seneste spillefilm og følger seriemorderen Jack gennem en definerende årrække. I 2022 havde den længe ventede tv-serie Riget Exodus, som er tredje sæson af Riget, premiere på Viaplay. Som manuskriptforfatter har han samarbejdet med Thomas Vinterberg om Dear Wendy (2005) og Jacob Thuesens De unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1 (2007), som repræsenterede Danmark som nomineret til Nordisk Råds Filmpris i 2008. Han lavede endvidere konceptet til teaterforestillingen "Verdensuret" i 1996, som blev opført i Kunstforeningen.^[10]

Triers karriere har strakt sig over mere end fire årtier og hans film har gjort sig bemærket for hans varemærker, herunder hyppige europæiske samarbejdspartnere, især Jean-Marc Barr, Udo Kier og Stellan Skarsgård. Efter at have opnået et ry som en meget ambitiøs og polariserende filmskaber, har han været genstand for en række kontroverser. Ved et pressemøde i Cannes i 2011 i forbindelse med filmen Melancholia kom han med række kontroversielle udtalelser, hvor han blandt andet erklærede sig som nazist og udtrykte sympati med Adolf Hitler.^[11] Skildringer af grafisk vold og usimuleret sex i nogle af hans film har vakt kritik.^[12] I 2017 anklagede Björk ham for sexchikane. Trier afviste, at han havde udsat Björk for sexchikane under indspilningen af filmen Dancer in the Dark fra 2000.^[13]

Hele sit liv har Lars von Trier lidt af voldsom angst og OCD - tvangstanker og tvangshandlinger.^[14] Han har haft adskillige depressioner.^[15] I 2014 fortalte han offentligt, at flere af hans film er skrevet og lavet under indflydelse af ulovlige stoffer. Han fortalte også om sit årelange alkoholmisbrug.^[16] I 2022 valgte han, at offentliggøre, at han fået Parkinsons sygdom.^[17]

1. ^ Line Frandsen (13. april 2016). "Medie: Lars von Trier er flyttet sammen med elskerinden". Se og Hør.
2. ^ Grith Larsen (9. oktober 2022). "Lars von Trier: Livet er en sadistisk opfindelse". Avisen.dk.
3. ^ Lars von Trier, Kristeligt Dagblad, hentet 7. februar 2023.
4. ^ Anne-Helene Merkelsen (30. april 2016). "Lars von Trier fylder 60: Her er 5 af hans vigtigste film". DR.
5. ^ MEDEA, Det Danske Filminstitut, hentet 7. februar 2023.
6. ^ Blå Bog om Lars von Trier, TV 2, 3. marts 2012.
7. ^ Palle Schantz Lauridsen (23. maj 2000). "Provokatøren Trier". Kristeligt Dagblad.
8. ^ Kim Skotte (20. november 2002). "I følelsernes sold". Filmmagasinet Ekko.
9. ^ Katrine Hornstrup Yde (23. december 2019). "Derfor er 'Dogville' en af dette århundredes bedste film". Dagbladet Information.
10. ^ Lars Movin (10. marts 2000). "Fra myrernes liv". Dagbladet Information.
11. ^ Christian Ellegaard (19. april 2018). "Syv år efter nazi-kommentaren: Nu vender Lars von Trier tilbage til Cannes". DR.
12. ^ Lazic, Manuela (2018-12-14). "The Hell That Lars von Trier Built". The Ringer (engelsk). Hentet 2023-02-03.
13. ^ Nina Brorson (16. oktober 2017). "Björk anklager Lars von Trier for sexchikane - så betændt var deres forhold". TV 2.
14. ^ Kim Kastrup, Marie Lade (20. maj 2009). "Så syg er Lars von Trier". Ekstra Bladet.
15. ^ Jacob Wendt Jensen (26. juli 2018). "Bente Frøge blev skilt fra Lars von Trier efter utroskab: "Løgnen var for stor"". Femina.
16. ^ Sophie Katrine Dürrfeld (30. april 2016). "Hitler, kokain og alt det andet: Her Lars von Triers vildeste skandaler". B.T.
17. ^ Claus Christensen (8. august 2022). "Lars von Trier har Parkinsons sygdom". Filmmagasinet Ekko.