Lev Landau

Lev Landau
Personlig information
Kæle/øgenavn	Дау
Født	Лев Давидович Ландау 9. januar 1908 Baku, Aserbajdsjan
Død	1. april 1968 (60 år) Moskva, Rusland
Dødsårsag	Tarmsygdom
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Sovjetisk
Mor	Ljubov' Veniaminiva Garkavi-Landau
Ægtefælle	Konkordija Terentʹevna Landau-Drobanceva
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Baku statsuniversitet (1922-1924), Fysiks og matematisk fakultet ved Skt. Petersborg Universitet (1924-1927), Baku Polyteknikum (1921-1922)
Elev af	Niels Bohr
Professorater	medlem af Sovjetunions Videnskabakademi, professor
Medlem af	Royal Society (fra 1960), Videnskabernes Selskab (fra 1951), Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1946), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1956), National Academy of Sciences (fra 1960) med flere
Beskæftigelse	Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, opfinder
Fagområde	Teoretisk fysik
Arbejdsgiver	Moskvas statsuniversitet (1943-1947), Moskvas institut for fysik og teknologi (1937-1938), Kharkiv Universitet (1935-1937), A. F. Ioffes fysisk-tekniske institut (1931-1932), Institut for fysiske problemer (1939-1962), Kharkovskij institut for fysik og teknologi (1932-1935)
Elever	Isaak Pomeranchuk, Aleksandr Akhijezer, Igor Dzjalosjinskij, Aleksej Aleksejevitj Abrikosov, Jurij Kagan med flere
Kendte værker	Landau-Yang-læresætning, Landau–Lifshitz–Gilbert-ligning, Landau-teori, Course of Theoretical Physics, Darrieus–Landau-instabilitet med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Foreign Member of the Royal Society (1960), Leninordenen (1949, 1968), Det Socialistiske Arbejdes Helt (1954), Stalinprisen (1946, 1949, 1953), Fritz London Memorial Prize (1960) med flere
Nobelpris	Fysik 1962
Fængslet i	Lefortovo-fængsel, Lubjanka
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Lev Davidovitj Landau (russisk: Лев Давидович Ландау, tr. Lev Davidovitj Landau; født 9. januar 1908, død 1. april 1968) var en af det 20. århundredes store fysikere. Han gjorde vigtige bidrag inden for en lang række felter, blandt andet superledning, superfluiditet, kvanteelektrodynamik, kernefysik og partikelfysik. Han skabte teorien om andenordens faseovergange. Mange fysiske fænomener er knyttet til hans navn, bl.a. Landau-poler, Landau-dæmpning, Landau-kvantisering og Landau-niveauer.

Sammen med Lifsjits skrev Landau en bogserie, som var ment til på konsistent vis at dække al teoretisk fysik. Denne er fortsat i udstrakt brug.

Han fik Nobelprisen i fysik i 1962.