Litauens historie

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Litauens historie falder i flere afsnit: stammetiden, den tidlige stat, fællesskabet med Polen, tiden underlagt fremmede herskere, gendannelsen af nationalstaten, den sovjetiske besættelse og den tredje nationalstat.

Baltiske stammer i 1100-tallet.

Som statsligt organiseret nation fremtrådte litauerne først i midten af 1200-tallet under storfyrst Mindaugas. De var indtil da endnu et ukultiveret, hedensk erobrerfolk, som allerede var begyndt at udbrede sit herredømme til de vestrussiske stammer, hvis nationalitet og sprog med tiden skulle fortrænge deres eget. På den anden side truedes de af de tyske ordensridderes krigeriske mission fra Preussen og Livland, lige som af det efterhånden konsoliderede Polen samt af tatarerne, selvom et fjendtligt hærtog ind gennem Litauens vældige skove udgjorde et overmodigt foretagende.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search