Litoral (historisk departement)

Denne artikel omhandler det historiske bolivianske departement Litoral. For den nutidige provins af samme navn, se Litoral (provins).
Det bolivianske departement Litorals flag

Departementet Litoral var en tidligere administrativ enhed i Bolivia, der omfattede det område, der i dag udgøres af den chilenske region Antofagasta, der bl.a. består af Atacamaørkenen.[1][2] Området tilhørte tidligere Bolivia i perioden fra udråbelsen af Bolivia som selvstændig republik i 1825 efter den bolivianske frihedskrig og frem til fredsslutningen efter Stillehavskrigen, hvor Bolivia måtte afstå området til Chile. Departementet var det eneste bolivianske departement, der havde adgang til havet, og afståelsen medførte, at Bolivia blev en indlandsstat.

  1. ^ El Litoral boliviano, ibolivia.net (spansk)
  2. ^ Litoral department, Bolivia, crwflags.com (engelsk)

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search