Ludwig Mies van der Rohe

Ludwig Mies van der Rohe
Ludwig Mies van der Rohe
	1934
Personlig information
Kæle/øgenavn	Mies
Født	Maria Ludwig Michael Mies ; 27. marts 1886 ; Aachen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland
Død	17. august 1969 (83 år) ; Chicago, Illinois, USA
Gravsted	Graceland Cemetery
Bopæl	Aachen; Chicago; Berlin
Ægtefælle	Ada Mies (1913-1921)
Barn	Mia Moore
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Unterrichtsanstalt des Kunstgewerbemuseums Berlin,; Universität der Künste Berlin
Elev af	Peter Behrens
Medlem af	Bauhaus,; Deutscher Werkbund,; American Academy of Arts and Letters,; American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Lærer, arkitekt, designer
Fagområde	Arkitektur
Deltog i	Documenta III
Arbejdsgiver	Bauhaus (1930-1933), Illinois Institute of Technology
Arbejdssted	Chicago, Barcelona, Brno, Toronto, New York City, Berlin, Sankt Petersborg
Elever	Henry Clifford Boles, Kenneth Roderick O'Neal
Kendte værker	Toronto-Dominion Centre, Farnsworth House, Westmount Square, Seagram Building, Barcelonapavillonen
Genre	International stil
Bevægelse	Moderne byggeri, modernisme
Påvirket af	De Stijl
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden,; Ernst Reuter Medailje (1966),; Pour le Mérite for videnskab og kunst,; Presidential Medal of Freedom,; Berliner Kunstpreis (1961) med flere
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Ludwig Mies van der Rohe (født Maria Ludwig Michael Mies) (født 27. marts 1886 i Aachen, død 17. august 1969 i Chicago) var en tysk arkitekt.

Sammen med Walter Adolph Gropius og Le Corbusier anses Ludwig Mies van der Rohe for den moderne arkitekturs vigtigste pionerer. Som mange af sine samtidige efter 1. verdenskrig forsøgte han at udvikle en ny arkitektonisk stil, som kunne repræsentere den moderne tid, på samme måde som den klassiske og gotiske stil havde tegnet deres tid. Han skabte en indflydelsesrig arkitektonisk stil, som kom til at påvirke hele de 20. århundrede med vægt på en ekstrem form for klarhed og simplicitet. I hans senere bygninger brugte han moderne materialer som industrielt stål og pladeglas for at fremhæve et stramt men elegant design. Han udviklede brugen af fritliggende stålstrukturer og glas til at omkranse og definere rum og stræbte mod et arkitektonisk udtryk med en minimal ramme af struktureret orden balanceret mod den antydede frihed i åbne rum. Han kaldte sine bygninger ”skind og ben”-arkitektur. Han søgte en rationel tilgangsvinkel, som skulle guide den arkitektoniske designproces, og er kendt for sin brug af aforismen "Less is more", ”mindre er mere”, og ”Gud findes i detaljerne”