Lynchning

Lynchning (fra engelsk lynching) er en udførelse af ulovlig selvtægt, som regel en offentlig henrettelse udført af en gruppe eller større folkemasse. Begrebet forbindes ofte med henrettelser af afroamerikanere i Sydstaterne i USA. Begrebets oprindelse er usikker, men har formentlig baggrund i navnet på dommeren Charles Lynch, der var kendt for at hænge dem, der stod på den anden side under den amerikanske uafhængighedskrig i 1700-tallet.

Lynchning gennemføres oftest ved hængning, men kan også ske ved stening, skydning eller myrdet på anden vis. Formålet er at straffe en påstået overtræder eller synder, eller for at afskrække og/eller kontrollere en befolkningsgruppe. Lynchning er til tider set retfærdiggjort ved, at det er en gennemførelse af retfærdighed uden at blive forsinket af retsvæsnet, der enten er langsomt eller på anden måde ineffektivt.

Lynchninger er ofte forekommende i samfund præget af krig eller andre uroligheder, hvor sædvanlig politimæssig ordenshåndhævelse er helt eller delvist fraværende. Lynchning er kendt fra det amerikanske vilde vesten i 1800-tallet hvor "Lynch law" rådede i afsidesliggende områder, hvor lov og orden enten manglede, eller hvor myndighedernes tilstedeværelse var enten helt fraværende eller særlig svag.

I perioden fra 1880-1910 forekom lynchninger af jøder ofte i Rusland i form af såkaldte pogromer og i nogenlunde samme periode var lynchning endvidere forholdsvist udbredt i Sydstaterne i USA, hvor spændinger mellem hvide amerikanere og afro-amerikanere førte til lynchning af afroamerikanere. Lynchning finder fortsat sted i dag i flere lande, hvorfra der rapporteres om drab udført af en ophidset folkemængde på angivelige forbrydere eller krænkere af tro eller traditioner.

1. ^ «Shaped by Site: Three Communities' Dialogues on the Legacies of Lynching». National Park Service.