Martin Luther King

Martin Luther King
Martin Luther King Junior; 26. marts 1964.
Personlig information
Født	Michael King, Jr. 15. januar 1929(1929-01-15) Atlanta, Georgia, USA
Død	4. april 1968 (39 år)[1] Memphis, Tennessee, USA
Dødsårsag	Mord
Gravsted	Martin Luther King Jr. National Historical Park
Nationalitet	USA
Højde	169 cm[2]
Religion	Baptist
Politisk tilhørsforhold	Demokratisk socialist[3]
Far	Martin Luther King, Sr.
Mor	Alberta Williams King
Søskende	Alfred Daniel Williams King, Christine King Farris
Ægtefælle	Coretta Scott King (1953-68; hans død)
Børn	Martin Luther King III, Dexter Scott King, Yolanda King, Bernice King
Familie	Alveda King (niece)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Morehouse College (1944-1948), Boston University (1951-1955), Boston University School of Theology, Candler School of Theology, David T. Howard High School med flere
Medlem af	Progressive National Baptist Convention, Alpha Phi Alpha, American Academy of Arts and Sciences, Southern Christian Leadership Conference
Fagområde	Homiletik, Sjælesorg, baptistkirke, politisk aktivisme, opinionsjournalisme med flere
Aktive år	1955-1968
Arbejdsgiver	Vrije Universiteit Amsterdam, Dexter Avenue Baptist Church, Ebenezer Baptist Church
Bevægelse	Borgerrettighedsbevægelsen, Borgerrettighedsbevægelsen, ikkevold, Arbejderbevægelsen i USA
Påvirket af	Mahatma Gandhi, Henry David Thoreau, Walter Rauschenbusch, Howard Thurman, Reinhold Niebuhr
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Nobels fredspris (1964) Presidential Medal of Freedom (1977; posthumt) Kongressens guldmedalje (2004; posthumt)
Signatur
Eksterne henvisninger
Martin Luther Kings hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nobels fredspris 1964

Martin Luther King, Jr. (15. januar 1929 – 4. april 1968) var en amerikansk baptistpræst, som i årene 1956-68 var frontfigur i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Med sin kristne baggrund, filosofien om civil ulydighed og inspireret af Gandhis ikkevolds-politik, stod King i spidsen for en række demonstrationer og aktioner, der satte fokus på raceadskillelse, økonomisk og social ulighed, og sorte amerikaneres manglende borgerrettigheder i forhold til hvide.^[4]

King gjorde sig først bemærket i offentligheden med busboykotten i Montgomery i 1955-56, der begyndte, da Rosa Parks nægtede at afgive sin siddeplads til en hvid mand.^[5] Senere var han med til at grundlægge Southern Christian Leadership Conference, et samarbejde der skulle organisere borgerrettighedsaktivismen. Efter en mislykket aktion mod raceadskillelse i Albany, Georgia i 1962 havde bevægelsen større succes med sin protestdemonstration i Birmingham, Alabama i 1963, samt den store demonstration samme år i Washington, hvor King holdt sin berømte tale I Have a Dream.^[6]

I 1964 modtog King Nobels fredspris for sin kamp mod raceadskillelse vha. ikke-voldelige metoder. I 1965 var han med til at organisere marchen fra Selma til Montgomery i Alabama, og året efter var han med til at rette borgerretsbevægelsens fokus mod nord til Chicago, hvor man protesterede mod raceadskillelse på boligområdet. I sine sidste år udvidede han sit virkefelt til også at gælde kampen mod fattigdom generelt, samt modstand mod Vietnamkrigen, hvilket fik en del af hans støtter til at falde fra. ^[7]

Under et besøg i april 1968 i Memphis, Tennessee for at hjælpe byens sorte renovationsarbejdere i deres kamp for bedre arbejdsvilkår, blev King dræbt af skud, mens han stod på sit hotelværelses altan. Drabet udløste omfattende optøjer i mange amerikanske byer. Det lykkedes gerningsmanden James Earl Ray at flygte fra USA, men han blev senere anholdt i Heathrow lufthavn og idømt 99 års fængsel.

King og borgerrettighedsbevægelsen var med til at presse præsident Lyndon Johnson til lovgivning mod racebaseret diskrimination samt lovgivning om afroamerikanske borgeres stemmeret.^[8] Posthumt blev King tildelt Presidential Medal of Freedom og Kongressens guldmedalje. King anses stadig i dag som en af USA's største intellektuelle og er den eneste amerikanske ikke-præsident, hvis fødselsdag hvert år fejres som national helligdag, Martin Luther King-dag, som blev indført over hele USA i 1986.^[9] Mere end 1.000 gader over hele verden er opkaldt efter ham.^[10]

1. ^ Martin Luther King på Find a Grave (engelsk)
2. ^ www.celebheights.com (fra Wikidata).
3. ^ Pedersen 2016, s. 301.
4. ^ Pedersen 2016, s. 310.
5. ^ Brøndal 2016, s. 181.
6. ^ Pedersen 2016, s. 312.
7. ^ Christina Knight: "Martin Luther Kings mest kontroversielle tale", Inside 13, 1. september 2017
8. ^ Pedersen 2016, s. 300.
9. ^ Pedersen 2016, s. 299.
10. ^ Wendi C. Thomas (april 2018). "Where the Streets Have MLK's Name". National Geographic.