Mehrgarh

En kvindefigur fundet i Mehrgarh, ca. 3.000 f.Kr. (Musée Guimet, Paris). Måske en frugtbarhedsgudinne.

Mehrgarh (urdu م‍ﮩ‍رگڑھ ) er en arkæologisk lokalitet fra neolitiske tid (ca. 7.000 f.Kr. til 3.200 f.Kr.). Den ligger på Kachisletten i Baluchistan i Pakistan. Det er et af de tidligste steder, hvor der er fundet spor af jordbrug (hvede og byg) og husdyrhold (køer, får og geder) i det sydlige Asien.[1]

Det ligger i nærheden af Bolanpasset, et bjergpas gennem Toba Kakar-bjergene i det vestlige Pakistan, omkring 120 km fra nutidens grænse mod Afghanistan, vest for Indusdalen og mellem de pakistanske byer Quetta, Kalat, og Sibi.

Mehrgarh blev opdaget i 1974 af en arkæologisk gruppe ledet af den franske arkæolog Jean-François Jarrige, og blev omfattende udgravet i årene 1974 og 1986. Den tidligste bosætning ved Mehrgarh – i det nordøstlige hjørne af et område på 496 acre – var en lille jordbrugslandsby dateret til mellem 7.000-5.500 f.Kr.

  1. ^ Hirst, K. Kris. 2005: «Mehrgarh» Arkiveret 18. januar 2017 hos Wayback Machine. Guide to Archaeology

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search