Meteorit

Agpalilik uden for Geologisk Museum i København
Marsmeteorit EETA79001. Foto NASA
Månemeteoritten Alan Hills 81005
Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se en:Hoba meteorite

En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Så længe klumpen befinder sig i verdensrummet betegnes den en meteoroid, eller hvis den er stor nok, en asteroide. Der er uenighed om præcis. hvor grænsen går, (et sted mellem 10 m og 100 m i diameter).

På vej ned gennem atmosfæren kaldes klumpen for en meteor eller mere populært et stjerneskud, idet den begynder at brænde pga. den varme, der udvikles under opbremsningen. Er den særligt lysstærk, kaldes den for en ildkugle eller bolide.[1] Ved et mindre meteoritnedslag er der kun sjældent risiko for mennesker, men store meteoritnedslag som i Rusland i 2013 kan medføre store skader og danne store nedslagskratere.

Meteoritter navngives efter det sted, hvor de bliver fundet — typisk nærmeste by eller anden geografisk betegnelse. På Jorden er der fundet ca. 60 000 meteoritter, men de kan også findes på andre himmellegemer f.eks. på Månen og på Mars.[2] Geologisk Museum i København har en stor samling meteoritter.

Studier af meteoritter er et vigtigt videnskabeligt arbejdsfelt:

  • Der er (måske) fundet spor af nanober, nanobakterier, de mindste levende organismer i Mars-meteoritten Allan Hills 84001
  • Nogle meteoritter som f.eks. Murchison-meteoritten og Aguas Zarcas-meteoriten har vist sig at indeholde kulstof og komplekse organiske forbindelser, som er de byggesten, vigtige biokemiske molekyler er opbygget af.[3]
  • Meteoritter har været brugt til at bestemme Jordens alder såvel som solsystemets alder.
  1. ^ Geologisk Museum, Københavns Universitet, Meteoritfolder Arkiveret 26. juni 2007 hos Wayback Machine Hentet 19. feb. 2013
  2. ^ Mars: Opportunity opdager meteorit TV2 15. januar 2005
  3. ^ An unusual meteorite, more valuable than gold, may hold the building blocks of life. Science 2020

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search