Ministeransvarlighedsloven

Ministeransvarlighedsloven er den gængse betegnelse for Lov om ministres ansvarlighed, der fastlægger det retlige ministeransvars indhold. Loven har sin baggrund i § 13 i Grundloven, ifølge hvilken ministrenes ”ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov” .

Loven angår alene ministres retlige ansvar for deres embedsførelse.[1] En minister kan straffes, hvis han eller hun ”forsætligt eller af grov uagtsomhed har tilsidesat de pligter, der påhviler vedkommende efter Grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter stillingens beskaffenhed” .[2] Det samme gælder, hvis en minister ”giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen” .[3]

Den gældende ministeransvarlighedslov er fra 1964[4] og er senest revideret i 2000.[5]

  1. ^ Lovens § 1
  2. ^ Lovens § 5, stk. 1
  3. ^ Lovens § 5, stk. 2
  4. ^ Lov nr. 117 af 15. april 1964
  5. ^ Som led i den generelle afskaffelse af hæfte som strafferetligt begreb ved lov nr. 433 af 31. maj 2000.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search