Multipel sklerose

Multipel sklerose Klassifikation
Myelin-nedbrydning (Engelsk ledsagetekst: Photomicrograph of a demyelinating MS-Lesion. Immunohistochemical staining for CD68 highlights numerous macrophages (brown))
Information
Navn	Multipel sklerose
Medicinsk fagområde	neuromedicin
Genetisk association	MET, RNASEL, HLA-DRA, PVR, SYK, CD86, CXCR5, STAT3, MAPK1, ZFP36L1, CBLB, CD6, CD58, CYP24A1, MLANA, IL2RA, IL7R, MGAT5, RPS6KB1, BREB1, TLL1, TNFRSF1A, VAV2, YWHAG, EVI5, TNFSF14, SAE1, MPHOSPH9, DLEU1, MERTK, BATF, RGS14, C6orf10, MALT1, SP140, KIF1B, PLCL2, CLEC16A, TRIM2, EGFL6, DKKL1, PDZRN4, AHI1, CHST12, MYNN, BTNL2, ZMIZ1, HACE1, EPS15L1, BACH2, CLSTN2, CSMD1, NDFIP1, MPV17L2, FCRL3, ALPK2, TAGAP, ZBTB46, VTI1A, CLECL1, NLRP11, SUMF1, SAMD12, CUEDC1, SGCD, RELN, C1GALT1, GPC5
SKS	DG35
ICD-10	G35
OMIM	612594, 612596, 612595
DiseasesDB	8412
MedlinePlus	000737
ICD-9-CM	340
Patientplus	multiple-sclerosis-pro
MeSH	D009103
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Multipel sklerose eller Multipel sclerose (forkortet MS, kaldes også encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose/sclerose) er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven. Mere præcist er det en sygdom i hvilken myelinskeder omkring hjernens og rygsøjlens axoner bliver beskadigede, hvilket fører til demyelinering og ardannelse såvel som et bredt spektrum af tegn og symptomer.^[1] De mest almindelige er nedsat førlighed, dårligt syn, lammelser og koordinationsvanskeligheder; men patienterne har forskellige symptomer alt efter hvor i hjernens eller rygmarvens myelin, betændelserne opstår. Sygdommen viser som regel sine første tegn hos unge voksne, og den er mest almindelig hos kvinder.^[1] Dens udbredelse ligger mellem 2 og 150 per 100.000.^[2] MS blev første gang beskrevet i 1868 af Jean-Martin Charcot.^[3]

MS påvirker nervecellerne i hjernen og rygsøjlens mulighed for at kommunikere med hinanden. Nerveceller kommunikerer ved at sende elektriske signaler kaldet aktionspotentialer langs fibre kaldet axoner, som er pakket ind i en isolerende substans kaldet myelin. I MS angriber og skader ens eget immunforsvar myelinen. Når myelin går tabt kan axonerne ikke længere effektivt give signaler videre.^[4] Navnet multipel sklerose henviser til ar (sclerose—bedre kendt som plak eller læsioner) i den hvide substans i hjernen og rygsøjlen, som hovedsageligt består af myelin.^[3] Selvom man ved meget om mekanikkerne i sygdommens progression, forbliver årsagen til sygdommen uvis. Teorier herom inkluderer genetik eller infektioner. Forskellige miljømæssige risikofaktorer er også blevet påvist.^[4][5]

Næsten ethvert neurologisk symptom kan forekomme som følge af sygdommen, og disse symptomer udvikler sig ofte til fysiske og kognitive handicap^[4] og neuropsykiatriske lidelser.^[6] MS kan antage flere former, hvor nye symptomer enten viser sig som diskrete angreb (relapserende former) eller langsomt ophober sig over tid (progressive former).^[7] Mellem angrebene kan symptomerne forsvinde helt, men ofte opstår permanente neurologiske problemer, specielt som sygdommen skrider frem.^[7]

Der er ingen kendt kur mod MS. Behandlinger forsøger at genskabe neurologiske funktioner efter angreb, forebygge mod nye angreb og undgå handicap.^[4] MS-medicin kan have modsatrettede effekter eller mange bivirkninger, og mange patienter forsøger sig med alternativ behandling på trods af manglende videnskabelig opbakning dertil. Prognosen for en sygdomsramt er svær at forudsige; den afhænger af typen af MS, den individuelles sygdomskarakteristik og graden af forværring patienten oplever over tid.^[8] Den forventede levealder for patienter er næsten den samme som for den uberørte del af befolkningen.^[8]

1. ^ ^{a b} Compston A, Coles A (oktober 2008). "Multiple sclerosis". Lancet. 372 (9648): 1502-17. doi:10.1016/S0140-6736(08)61620-7. PMID 18970977.
2. ^ Rosati G (april 2001). "The prevalence of multiple sclerosis in the world: an update". Neurol. Sci. 22 (2): 117-39. doi:10.1007/s100720170011. PMID 11603614.
3. ^ ^{a b} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Charcot1
4. ^ ^{a b c d} Compston A, Coles A (april 2002). "Multiple sclerosis". Lancet. 359 (9313): 1221-31. doi:10.1016/S0140-6736(02)08220-X. PMID 11955556.
5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet pmid17444504
6. ^ Berrios G E & Quemada J I (1990) Andre G. Ombredane and the psychopathology of multiple sclerosis: a conceptual and statistical history. Comprehensive Psychiatry 31: 438–446
7. ^ ^{a b} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet pmid8780061
8. ^ ^{a b} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet pmid8017890