Neuromedicin

Sammenskrivningsforslag
Artiklerne Neurologi, Neuromedicin er foreslået sammenskrevet. (Siden marts 2023)  Diskutér forslaget

Neuromedicin (eller neurologi), også kaldet hjerne- og nervemedicin, er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med alle aspekter af diagnostik, vurdering og behandling af sygdomme i hjernen og det øvrige nervesystem, herunder rygmarv og nerver. En læge specialiseret i neurologi betegnes neurolog eller hjernelæge. Eksempler på neurologiske lidelser er blodpropper og blødninger i hjernen, epilepsi, hjernekræft, hjerneinfektioner, hovedpine, autoimmune hjernesygdomme som multipel sklerose, hjerneforgiftninger, demenssygdomme og andre kognitive forstyrrelser, degenerative hjernesygdomme som Parkinson sygdom og øvrige hjernerelaterede bevægeforstyrrelser, nervesygdomme, hjerneskader samt søvnsygdomme.


Berømte neurologer inkluderer Oliver Sacks, Sigmund Freud, Thomas Willis, Robert Whytt, Matthew Baillie, Charles Bell, Moritz Heinrich Romberg, Duchenne de Boulogne, William A. Hammond, Jean-Martin Charcot, C. Miller Fisher og John Hughlings Jackson


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search