Niels Lolk Helveg Petersen (født 17. januar 1939 i Odense, død 3. juni 2017[1] i Løkkeby ved Tullebølle på Langeland[2]) var en dansk politiker fra Det Radikale Venstre (partileder 1978-1990 og formand for folketingsgruppen 1978-1988), forhenværende medlem af Folketinget og forhenværende minister.
Han sad i Folketinget for Frederiksborg Amtskreds 22. november 1966 - 30. september 1974, for Fyns Amtskreds 15. februar 1977 - 1. februar 1993, og igen 21. september 1994 - 3. oktober 2011.
Han var økonomiminister i KVR-regeringen[3] juni 1988 - 18. december 1990 og udenrigsminister i Nyrup-regeringen 25. januar 1993 - 21. december 2000.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search