Norddeutscher Lloyd

Norddeutscher Lloyds logo.

Norddeutscher Lloyd (NDL) var et rederi i Bremen, der blev grundlagt i 1857. I 1970 blev Norddeutscher Lloyd fusioneret med konkurrenten Hapag i Hamburg og herefter videreført som Hapag-Lloyd.

Norddeutscher Lloyd blev grundlagt af Hermann Henrich Meier og Eduard Crüsemann i Bremen den 20. februar 1857. Rederiet udviklede sig et af de mest betydningsfulde tyske rederier i den sidste del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Rederiet var en vigtig del af Bremen og Bremerhavens økonomiske udvikling i denne periode.

Norddeutscher Lloyd stiftede i 1920 flyselskabet Lloyd Luftdienst. Dette flyselskab blev fusioneret med Hapags flyselskab under navnet Deutscher Aero Lloyd. Deutscher Aero Lloyd blev senere i 1926 fusioneret med Junkers' luftfartsselskab under navnet Lufthansa.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search