Nordhavnen

For alternative betydninger, se Nordhavnen (Aarhus).
Nordhavn

Nordhavnen eller Københavns Nordhavn er et havneanlæg ved Øresunds kyst, der blev anlagt i slutningen af 1800-tallet ved opfyldning i Svanemøllebugten nord for Københavns Frihavn. I dag danner området, der i alt er over 2 km² stort, rammen om størstedelen af Københavns Havns traditionelle aktivitet. I Nordhavnen findes færgelejer, containerterminal og fisketorv, ligesom der er mange lagre og industrielle virksomheder. Nordhavnen rummer desuden Svanemøllehavnen, der er Danmarks største lystbådehavn.

Størsteparten af arealerne ejes af By & Havn, der har påbegyndt en gradvis udvikling af området hen over de næste 40 år. I første omgang udbygges Århusgadekvarteret med en blanding af boliger og erhverv, som kommer til at rumme 7000 arbejdspladser og boliger til 2000 personer. Senere udbygges arealerne længere ude. Et større landindvindingsprojekt vil udvide bydelen med 100 ha, der blandt andet skal fungere som ny containerterminal og ny terminal til krydstogtskibe.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search