Norske Lov

Kong Christian Den Femtes Norske Lov blev vedtaget den 15. april 1687 og trådte i kraft på Mikkelsdag den 29. september 1688 og afløste Christian 4.s Norske Lov fra 1604. Loven blev sat i kraft for Færøerne ved kgl. reskript af 12. maj 1688.^[1] Ved udgivelsen af loven var der under et portræt af kongen gengivet et digt af Thomas Kingo.

Christian 5.s norske lov baserede sig på Danske Lov fra 1683, men indeholdt en hel række særbestemmelser og indrømmelser overfor norske økonomiske interesser.^[2] Det norske forarbejde med at få revideret lovgivningen var startet med forslag fra Jens Bjelke. Statholderne Hannibal Sehested og Ulrik Frederik Gyldenløve støttede også bestræbelserne, men først i 1680 kom en lovkommission i gang.

Norske Lov indeholdt en række særbestemmelser som adskilte sig fra den tilsvarende Danske Lov, særlig inden for stedlige forhold som jordleje, familiens ejendomsret til jord, arveret, jagt- og fiskeriret, handelsregulering og militære forhold.^[3]

1. ^ logir.fo: Om Norske Lovs ikrafttræden
2. ^ Sverre Bagge og Knut Mykland, Norge i dansketiden, Politiken 1987, side 200.
3. ^ Bagge og Mykland, 1987, side 200.