Pernille Svarre

Pernille Svarre (født 19. november 1961) er en dansk moderne femkæmper. I sin karriere har hun vundet 12 danske mesterskaber samt en række nordiske mesterskaber. Hun har yderligere vundet DM-titler i fægtning, cross og triathlon. Hun deltog i IronmanHawaii 1987 og 1988. Hun blev nummer tre ved EM i triathlon 1988.

Trods sine talrige danmarksmesterskaber måtte Svarre i store dele af sin karriere se sig overgået af den jævnaldrende Eva Fjellerup, såvel sportsligt som i mediernes bevidsthed. I 2000 beskyldte Svarre i et læserbrev i Politiken Fjellerup for brug af doping, en skrivelse hun dog senere valgte at undskylde og trække tilbage.

Svarre var tidligere gift med trespringeren Gjerlev Laursen. Sammen har de datteren Frederikke Svarre (født 1997), som er en talentfuld tennisspiller.[1]

  1. ^ Portræt: Tennistalentet Frederikke Svarre er helt sin egen - Tennisavisen

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search