Det videnskabelige stofområde, historie, drejer sig om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden. For at kunne nå frem til viden om disse fortidige forhold må man benytte sig af alt tilgængeligt: fortidens bygninger, redskaber, meddelelser og kulturelle frembringelser af enhver art, som endnu er bevaret. Disse spor kaldes "kilder".
Hadsund har siden 1100-tallet været benyttet som et overfartssted over Mariager Fjord. Her slog vejen fra Hobro langs fjordens nordkyst et slag helt ned til vandkanten ved Sundhusene og færgegården og fortsatte derfra videre nordpå mod Aalborg. Men det var først med ændringerne i landbrugets struktur i årtierne omkring år 1800, at der blev behov for mere end et færgested ved Hadsund.
Med landbrugsreformernes omlægning af landbruget voksede produktionen, og behovet for handel, der dengang var forbeholdt købstæderne, fulgte med. Det var også tilfældet i det sydøstlige Himmerland, men herfra var der uforholdsmæssigt langt til nærmeste købstad. Ad datidens veje var afstanden til Aalborg 53 km og 45 km til Hobro. Et besøg i købstaden krævede flere dages rejse, og det stod hurtigt klart for lokalbefolkningen, at der var behov for en ny by, der kunne udfylde tomrummet. Fra 1. december 1854 blev det gamle færgested derfor gradvist til Hadsund.
I 1624 blev byen Kongsberg grundlagt på befaling af Christian 4. Året før var der blevet fundet sølv på stedet, og det førte til oprettelsen af byen og et mineselskab. Minedriften fortsatte til 1957. Johannes Flintoes billede er fra 1834, hvor arbejdet stadig foregik med håndkraft, kombineret med krudtladninger.