Positronemissionstomografi

Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben. Apparaturet der anvendes til denne form for billededannelse kaldes en PET-skanner.

Et radioaktivt mærket sporstof indføres ved injektion, inhalering eller oral indtagelse, dette sporstof vil binde sig specifikt til et ønsket væv, hvorfra isotopen udsender positroner. Hver positron eksisterer i kort tid inden de støder ind i en elektron, sammenstødet mellem de to partikler skaber en annihilation, hvor begge partikler forsvinder og afgiver deres energiladning i form af to modsat rettede fotoner. PET-skanneren registrerer begge fotoners indslag og kan derfra beregne positionen for annihilationen og derved også for sporstoffet.

PET bruges ofte i forbindelse med diagnose af kræft og til hjerneforskning. Til kræftdiagnose kan sporstoffet Fludeoxyglucose (¹⁸F) (også kaldet FDG) bruges. Den radioaktive isotop i FDG er Fluor-18, og den henfalder med en halveringstid på 110 minutter. FDG er et glukoselignende stof og bliver som sådant optaget af celler, specielt af celler med højt stofskifte, dvs specielt kræftceller. FDG phosphoryleres af hexokinase, men kan derefter ikke metaboliseres videre, og den radioaktive isotop bliver sammen med resten af molekylet fanget i kræftcellen.